Annonce
Indland

Venstre håber at EP-valg kan give rygstød i slutspurten

Valgene til EP og Folketinget ligger så tæt, at de kan påvirke hinanden mere end normalt, vurderer eksperter.

To valgkampe, to valgkort, to stemmesedler og to krydser.

Der går kun ni dage, fra vælgerne har stemt til europaparlamentsvalget, til der skal sættes endnu et kryds ved folketingsvalget, og aldrig før har de to valg ligget med så få dages mellemrum.

Ifølge valgeksperter kan et EP-valg ikke normalvis betragtes som en generalprøve til folketingsvalget. Men denne gang er det mere tvivlsomt, hvor europaparlamentsvalget meget usædvanligt ligger midt i en folketingsvalgkamp.

- Teorien vil sige, at stemmen til EP-valg afviger fra det, man i virkeligheden vil stemme til Folketinget, siger Claes de Vreese, som er professor i politisk kommunikation ved Amsterdams Universitet i Holland.

Vælgere bruger typisk krydset ved EP-valg til at vise utilfredshed og protest mod det parti, de har tænkt sig at stemme på ved det nationale valg.

- Men det, at de to valg ligger så tæt på hinanden, gør, at der er ret stor usikkerhed omkring, hvad det vil betyde, vurderer Claes de Vreese.

I den nyeste måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau står regeringspartiet Venstre til at få 18,4 procent af stemmerne ved folketingsvalget. Det er under valgresultatet fra 2015.

Til gengæld siger den nyeste måling fra Megafon for TV2, at partiet ved EP-valget står til fire mandater og dermed en stor fremgang i forhold til partiets katastrofale EP-valg i 2014.

Partiets næstformand og finansminister, Kristian Jensen, håber først og fremmest på et godt valg, så partiet kan få "så mange liberale som muligt ned i Europa-Parlamentet".

Men et godt valgresultat kan også give partiet et rygstød, mener han.

- Hvis Venstre går frem, vil tillidsfolk og frivillige først og fremmest få et rygstød til at sætte mere energi ind til sidst. Det er klart, at et godt valgresultat vil skabe en optimisme, og det tror jeg, betyder noget, siger Kristian Jensen.

Valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen fortæller, at partiers fremgang eller tilbagegang ved et europaparlamentsvalg normalvis kun vil slå igennem med halv kraft ved et folketingsvalg.

Men med to så tætte valg vil påvirkningen måske være større denne gang, vurderer han.

- Vi vil se, at der er en større samhørighed, og det er folketingsvalgets kryds, som bliver mest afgørende, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce