Annonce
Læserbrev

Venstre har brugt tiden på interne skænderier

Læserbrev: Tre medlemmer af Venstre, tidligere minister Birthe Rønn Hornbech, Anni Mathiesen og Anne H. Østergaard, har igennem pressen kritiseret den nye socialdemokratiske regering for ikke at være kommet i gang efter de første 100 dage siden valget.

Alt godt kræver planlægning, og hvad der blandt andet er kommet i gang, er indgåelse af de første aftaler med både kommuner og regioner, løfte velfærden, ansætte flere sygeplejersker, bekæmpe børnefattigdommen, grønne aftaler, samtaler med landbruget, undskyldningen til Godhavnsdrengene, sikre gode og stabile rammer for erhvervslivet, styrke skattevæsenet, indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, også folkeskolen er vigtig, da denne er fællesskabets skole, med mere.

Endvidere kan jeg henvise til forståelsespapiret af 25. juni 2019, som findes på Socialdemokratiets hjemmeside. Men der findes ikke en eneste regering, der kan udføre dette på en gang.

Hvad har Venstre så udført i de samme 100 dage? Ja, spørger man borgene, får man det samme svar, nemlig at Venstre har brugt tiden på interne skænderier og endda for åben skærm.

Hvis der er noget, borgerne ikke ønsker, er det at se et parti, der internt skændes og dermed bidrager med for lidt.

Jeg håber, at Venstre fremover vil bidrage med konstruktiv politik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce