Annonce
Vejen

Venstre holder fast i selvstændigheden

Formand for Føvling Venstre Arne Madsen bød på generalforsamlingen velkommen til folketingsmedlem Anni Matthiesen, som fortalte om det aktuelle politiske arbejde på Christiansborg. Foto: Steen Rasmussen
Annonce

STENDERUP: - Uden en lokalforening, ingen lokal repræsentant i byrådet!

Det var den klare formaning fra Peter Larsen på generalforsamling i Føvling Venstre. Mødet blev holdt i Stenderup Forsamlingshus.

Formand Arne Madsen lagde op til debat om vælgerforeningens fortsatte eksistens efter en konstatering af, at afdøde medlemmer ikke erstattes af nye. Kartoteket er nu nede på 39 navne.

- Men det er alligevel min klare opfattelse, at vi skal fortsætte lokalforeningen så længe, som vi kan, understregede Arne Madsen, og ingen af de 10 deltagere sagde ham imod.

Og så tog formanden fat på en lang række emner, bl.a. holdningen til dunsten fra store svinebrug. Arne Madsen, der selv er forhenværende landmand, mener myndighederne bør kræve, at de store svinebrug renser luften, før den sendes ud i nabolaget og gør livet surt for beboere især mod øst. Det blev der nikket til.

Lokalforeningens byrådsmedlem Claus Kulmbach var ordstyrer og sluttede årsmødet af med en politisk orientering. Han beklagede, at Venstre tabte to mandater ved efterårets kommunalvalg. Han forklarer tabet bl.a. med en "uheldig" udmelding om en ny motorvej fra partiets ledelse lige før valget og med et upopulært rådhusbyggeri.

Peter Madsen, Claus Kulmbach og Kurt Hjort-Gregersen blev genvalgt til bestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Revet ned fra hylderne: Corona får esbjergenserne til at gå amok i julelys

Annonce