Annonce
Vejen

Kommuneforening melder klart ud: - Løkke og Jensen må gå

Formand for Venstre i Vejen Kommune Jan Møller Pedersen bød i foråret daværende statsminister Lars Løkke velkommen til debat om sundhedsreform i Hovborg. Nu har Jan Møller og vælgerforeningens bestyrelse vendt Løkke ryggen i partiets formandsopgør. Foto: André Thorup
Bestyrelsen for Venstres kommuneforening er enig om, at løbet er kørt både for formand Lars Løkke og næstformand Kristian Jensen, oplyser kommuneformand Jan Møller Pedersen.
Annonce

VEJEN: Både Venstres formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, og næstformand Kristian Jensen må væk.

Sådan lyder konklusionen fra bestyrelsen for Venstres kommuneforening i Vejen efter et bestyrelsesmøde, oplyser partiets kommuneformand, Jan Møller Pedersen, Holsted.

- Det er vi, der deltog i mødet, enige om, fortæller Jan Møller Pedersen.

- Vi er nødt til at have sat en stopper for sagen, så vi igen kan få ro på, og det får vi kun ved et ledelsesskifte på begge poster.

- Vi anerkender fuldt ud Lars Løkkes politiske evner og hans andel i partiets store valgsejr, men som leder mener vi ikke længere, han fungerer optimalt. Det virker som om, han i mange situationer bl.a. i valgkampen har kørt sit eget løb uden at have orienteret baglandet - og da slet ikke næstformanden. F.eks. da Løkke foreslog en regering med Socialdemokratiet.

- Der var også eksempler på, at han i valgkampen undsagde udmeldinger fra nogle af Venstres kandidater, og sådan nogle ting skal man jo klare internt og have styr på på forhånd. Siden har der været uenigheder mellem formanden og næstformanden, så man kan sige, at det ikke rigtigt fungerer længere. Det har været uskønt.

Vi er nødt til at have sat en stopper for sagen, så vi igen kan få ro på, og det får vi kun ved et ledelsesskifte på begge poster.

Jan Møller Pedersen

Annonce

Flot valgsejr

- Omvendt så handler det her slet ikke om kritik af Løkke som politiker. Han har været en meget dygtig statsminister.

Partiets valgsejr giver ikke Løkke kredit?

- Ja da. Venstres store valgsejr var imponerende. Desværre rykkede den jo ikke noget hen over midten, men skete mest på bekostning af Dansk Folkepartis nederlag, så sejren kunne ikke bruges til noget, når vi tabte regeringsmagten.

- Og så er det jo sådan som på et fodboldhold, at når der er uenighed mellem træneren og holdet, så er det altså lettest at skifte træner. Så uanset et godt valgresultat, så skal vi have hverdagen til at fungere, og det gør den ikke i dag, mener Jan Møller Pedersen, som ikke vil sætte navne på sine favoritter som ny formand og næstformand.

Han mener, det er en god ide at fremrykke partiets landsmøde fra november til september og forventer, at Vejen Venstre møder op med 10-15 delegerede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce