Annonce
Regionalt

Venstre kalder miljøminister i samråd om forurening

Venstres Ellen Trane Nørby mener, at regeringen handler dybt problematisk. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Regeringen lægger i finanslovsforslaget op til, at der ikke afsættes penge til oprensning af generationsforureninger. Det ligner en farce, mener man i Venstre.
Annonce

Venstre kalder miljøministeren i samråd om, hvorfor der er afsat et rundt nul til oprensningen af generationsforureningerne i regeringens finanslovsforslag. Partiet kalder det ”nøl” med henvisning til, at der i forståelsespapiret står, at det er en ”prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger”, og at et enigt folketing i juni pålagde regeringen at handle.

- Det her begynder at ligne en farce. I juni pålagde et enigt folketing regeringen at handle, men der er afsat nul kroner i dens finanslovsforslag. Det duer ikke, at man kaster om sig med store ord og ufattelig lille handling. Det, synes jeg faktisk ikke, man kan være bekendt. Det her er alvor; vi giver forurening videre fra generation til generation, fortæller Ellen Trane Nørby.


Da jeg var sundhedsminister, fandt vi som en del af sundhedsreformen 600 mio. kr. til oprydningerne, da det i høj grad også handler om sundhed for mennesker og natur.

Ellen Trane Nørby (V)


Der er i alt ti generationsforureninger i Danmark, som hver især udgør en trussel mod grundvand, natur og folkesundhed. Regionerne har vurderet, at Himmark strand på Als er det tiende område, der bør renses.

Annonce

Efterlyser en køreplan

Oprydningen er ifølge Venstre en presserende opgave, som regionerne i udgangspunktet har ansvaret for, men opgavens omfang kræver national medvirken, hvis det skal lykkes at løse den. Danske Regioner anslår, at udgifterne til oprensning af alle generationsforureningerne vil koste cirka 2,7 mia. kr.

- Der er tale om omkostningstunge forureninger, som regionerne ikke kan håndtere inden for de nuværende bevillinger. Da jeg var sundhedsminister, fandt vi som en del af sundhedsreformen 600 mio. kr. til oprydningerne, da det i høj grad også handler om sundhed for mennesker og natur. Det ville have været en fin start, men den socialdemokratiske regering har stoppet initiativerne efter valget, så nu står de mennesker, der bor i nærheden af de store forureninger tilbage med stilstand og ingen statslige penge til oprydningen, forklarer Ellen Trane Nørby og efterlyser køreplan fra regeringens side.

I juni 2020 pålagde et enigt Folketing desuden regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde nødvendig finansiering til oprydning af generationsforureninger, men på trods af det, har regeringen endnu ikke handlet. Det, mener Ellen Trane Nørby, er dybt problematisk og et svigt af sin demokratiske pligt. Hun håber, at samrådet vil få en effekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Kolding

To elever mere i Alminde-Viuf er smittet med corona: Alle 9. klasser er sendt hjem

Annonce