Annonce
Sydjylland

Venstre kræver chefstilling i Landbrugsstyrelsen slået op i Augustenborg

En ny vicedirektør i Landbrugsstyrelsen skal i gennemsnit være i Augustenborg tre dage i ugen. Et nyt jobopslag lægger dog samtidig op til, at personen kan have tjenestested i København. Onsdag skal fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S) på et lukket samråd forholde sig til sagen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Venstre vil have stoppet den igangværende proces med at ansætte en vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, hvor vedkommende ifølge et genopslag kan have tjenestested i København i stedet for Augustenborg som hidtil. Minister skal i samråd om sagen onsdag.

Politik: Den igangværende ansættelsesproces med at finde en ny vicedirektør til Landbrugsstyrelsen med tjenestested i København skal stoppes. I stedet skal der sættes gang i en ny proces, hvor stillingen slås op i Augustenborg.

Det mener Venstre forud for, at fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S) onsdag skal i et lukket samråd om sagen. Det sker, efter at det kom frem, at Landbrugsstyrelsen, der har knap 400 ansatte i Augustenborg, i første omgang ikke kunne besætte stillingen med en kvalificeret ansøger, når tjenestestedet var Augustenborg. Styrelsen var en del af den tidligere regerings udflytningsplan og flyttede til Augustenborg samt Tønder fra 2016.

Derfor lød det i det nye opslag, at "tjenestestedet er som udgangspunkt i København", men tjenestestedet på grund af stor rejseaktivitet mellem forskellige lokationer "eventuelt kan placeres i Augustenborg". Det har medført en række kritiske spørgsmål fra flere partier.

De radikales Nils Sjøberg, der er valgt i Sønderborg-kredsen, har kaldt det udtryk for centralisering, mens flere Venstre-politikere også har kritiseret udviklingen.

Ellen Trane Nørby (V) understreger, at ministeren må på banen og stoppe ansættelsesprocessen.

- Vicedirektøren skal sidde i Augustenborg, hvis man virkelig ønsker den her udflytning. Derfor siger vi stop. Det går i en forkert retning, når man ligger op til, at ledelsen kan sidde i København. Det sender et forkert signal, siger Ellen Trane Nørby.

Annonce

Lukket samråd

Fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S) skal onsdag på et lukket samråd forklare nærmere om ansættelsen af vicedirektøren i Landbrugsstyrelsen. De radikales Nils Sjøberg vil blandt andet have svar på, hvordan ministeren vil sikre, at vicedirektøren med ansvar for aktiviteterne i Sønderjylland "fysisk lægger hovedparten af sin ledelseskraft i Sønderjylland tæt på sine medarbejdere."

Svar

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at vicedirektøren vil være til stede i Augustenborg tre dage om ugen, og ministeren har understreget, at kravet om tilstedeværelse i Sønderjylland er præcis det samme som under forgængeren. Hvorfor er det ikke godt nok for jer?

- Jeg synes ikke, der er kommet tilstrækkelige svar indtil nu. Det handler principielt om, at man bør lægge op til, at Augustenborg er tjenestested, ikke København.

Ifølge jobopslaget var der første samtalerunde i sidste uge. Hvad med de ansøgere?

- Nu må vi se, hvad ministeren siger til samrådet. Men det kan jo ikke komme som en overraskelse for ministeren, hvad vores holdning er. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke forstår hans ageren i den her sag, siger Venstre-politikeren.

Hun henviser til, at hun ikke forstår, hvordan Mogens Jensen kan mene, at der ikke er forskel på stillingen, når styrelsen nu lægger op til at lade tjenestestedet være København i stedet for Augustenborg.

Der var 32 ansøgere til stillingen i første omgang i dette efterår. Mogens Jensen måtte forleden beklage, at han først havde oplyst, at der kun var seks. Det viste sig at være antallet af kandidater til samtale. I den nye ansættelsesrunde har der været 19 ansøgere til stillingen som vicedirektør.

Mogens Jensen havde tirsdag ingen kommentarer til sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce