Annonce
Kolding

Venstre mister absolut flertal: Byrådsmedlem bliver løsgænger

Pernille Øhlenschlæger Pedersen (V) er blevet løsgænger. Hun stillede op til byrådet for Venstre første gang i november 2017. Hun fik i 2017 privat børnepasning på dagsordenen som privatperson, og det førte til, at borgmester Jørn Pedersen opfordrede hende til at stille op til kommunalvalget for Venstre, hvor hun blev valgt med 369 personlige stemmer. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Venstremedlem af Kolding Byråd, Pernille Øhlenschlæger Pedersen, trækker sig fra Venstre og bliver løsgænger. Venstre går fra 13 til 12 medlemmer i byrådet, så nu har borgmesterpartiet ikke længere absolut flertal.

Kolding: Gruppemøderne i Venstre bliver uden Pernille Øhlenschlæger Pedersen, der har valgt at trække sig fra partiet, og i stedet bliver hun løsgænger i byrådet. Borgmester Jørn Pedersen (V) ærgrer sig over beslutningen, og fortæller samtidig, at han har lavet en aftale med Pernille Øhlenschlæger Pedersen om, at hun selv fortæller offentligheden, hvorfor hun træder ud af Venstre. Hun bliver siddende i de fire udvalg, hvor hun har plads i dag.

Det er ikke lykkedes JydskeVestkysten i løbet af søndagen at få en kommentar fra Pernille Øhlenschlæger Pedersen. Hun markerede sig senest i byrådssalen tirsdag, da hun sammen med to socialdemokrater stemte imod den procesplan, der skal føre til lukningen af erhvervshavnen i Kolding.

Hun begrundede beslutningen med, at forarbejdet til lukningen af havnen ikke var god nok. Men det har altså ikke været muligt at få uddybet, om det er havnesagen, der har fået hende til at trække sig fra Venstre. Og borgmesteren kan ikke komme med flere detaljer.

- Jeg har lovet hende, at hun selv skal have lov at melde ud, hvorfor hun bliver løsgænger. Og den aftale respekterer jeg selvfølgelig, siger borgmesteren, der ikke er klar over, hvornår hun melder noget ud offentligt.

Annonce

Kort om Øhlenschlæger

Pernille Øhlenschlæger Pedersen blev første gang valgt til byrådet i november 2017. Hun er 35 år og bosiddende i Sdr. Bjert. Hun fik 369 personlige stemmer ud af Venstres 23.631 stemmer. Hun fortsætter som løsgænger i de fire fagudvalg, hvor hun sidder i dag: Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- & Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Udvalget for udfordrede boligområder.

Det ændrer ikke noget

Hendes beslutning om at forlade partiet betyder, at Venstre, der siden november 2017 har haft absolut flertal, nu skal hente et flertal hos fem øvrige partier: Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF eller Enhedslisten.

- Det positive er, at de øvrige partier har sagt, at Venstre med sine 13 mandater vil tromle. Det er en skrøne. For jeg har aldrig brugt de 13 mandater. Men den skrøne er nu væk. Men det kommer ikke til at betyde det store, for i min tid har Venstre altid stået for et bredt samarbejde. Der har været enkelte personer og partier, der har stået uden for for eksempel budgetforlig. Men vi har en bred konstituering, og det her ændrer ikke ved, at Venstre samarbejder bredt.

Men det ændrer jo alligevel tingene, fordi du har vidst, at du kunne falde tilbage på flertallet?

- Nej, for så skulle jeg have brugt det på valgaftenen. Så havde vi brugt flertallet til at få nogle flere formandsposter. Så nej, vi vil gerne samarbejde.

Men du har jo haft flertal, og hvis de andre ikke ville være med, så havde du flertallet hjemme?

- Det kan du sige. Men de væsentlig ting, som budgetter og andre store ting, dem har vi altid diskuteret på forhånd. Vi har aldrig sagt, at det her vil Venstre, og så kan de andre følge med. Jeg tror mere det med flertallet hos Venstre, har ligget i baghovedet hos de andre partier.

Bliver i byrådet

Giver det her anledning til refleksioner hos dig selv?

- Vi har i gruppen hele tiden refleksioner over, hvordan vi gør tingene. Jeg tænker, at det er vigtigt, at man laver en forventningsafstemning i forhold til det at være byrådspolitiker. Det kan være vi skal være mere tydelige. Og jeg at synes ikke, at det klæder demokratiet, at man hopper ud, siger Jørn Pedersen, der havde håbet, at Pernille Øhlenschlæger Pedersen var trådt ud af byrådet i stedet for at blive læsgænger.

- Det er hendes juridiske ret, omend jeg mener, at når man er valgt ind på et partis liste og stemmer, så er det også det, som man repræsenterer i hele ens valgperiode. Hvis man ikke kan se sig selv i det, så bør det naturlige være, at man forlader byrådet, giver pladsen til den næste på listen og så stille op, som løsgænger til det efterfølgende valg og dermed afprøve om det er det, som vælgerne vil give mandat til, siger Jørn Pedersen.

Pernille Øhlenschlæger Pedersen (t.v), der blev valgt til byrådet første gang i 2017, har meddelt borgmesteren, at hun trækker sig fra Venstre og bliver løsgænger. Hun fortsætter i de fire udvalg, hvor hun i dag har en plads. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Kolding

JV-Panelet: Det mener vi om ulovligt fravær udenfor skolernes almindelige ferie, klimadebattens betydning for egen adfærd og Genforeningens betydning

Annonce