Annonce
Debat

Venstre: Ny støtteordning skal klimaomstille landbrug

Danske landmænd producerer nogle af verden bedste, sundeste og reneste varer. Dansk landbrug er blandt de mest klimavenlige i verden. Og i årtier dansk landbrug været førende, når det gælder teknologisk og produktmæssig omstilling og udvikling.

Men landmændene skal blive endnu dygtigere, og vi skal række dem en hjælpende hånd i omstillingen til klimavenlig produktion.

Jeg mener, at vi skal trække på erfaringerne fra omlægningen af konventionelt landbrug til økologi.

Økologi kan betale sig i kraft af højere priser for produkterne, men landmændene lider et tab i en overgangsperiode på vejen fra konventionel til økologisk drift. Derfor har Danmark i flere årtier støttet omlægningen til økologi for at frembringe flere produkter, som produceres uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Støtten til omlægning har været en stor succes, og i de seneste år har dansk landbrug sat turbo på omlægningen til økologi. Siden 2015 har danske landmænd omlagt til økologi i et tempo, som svarer til 150 fodboldbaner om dagen.

Desværre er der ikke sammenfald mellem økologisk produktion og klimavenlig produktion. Nogen vil endda sige tværtimod.

Set internationalt er dansk landbrug anerkendt af bl.a. de økonomiske vismændene for at have en meget lav udledning af klimagasser pr produceret enhed. Mælk, kød m.v. produceret i Danmark er altså langt mere klimavenligt end fødevarer produceret i andre lande. Også derfor er det vigtigt at skabe gode udviklingsmuligheder for dansk landbrug.

Men det er muligt at drive landbrug med endnu mindre klimapåvirkning. Flere og flere har eksperimenteret sig frem til driftsformer, som frembringer fødevarer af høj kvalitet og med endnu lavere udledning af klimagasser end traditionelt landbrug. På Svanholm Gods bruger man holistisk afgræsning. Andre steder udlægger man arealer til pløjefri dyrkning. Og i husdyrproduktionen afprøver man metoder til at nedbringe udledningerne af klimagasser ved at blande fedt i foderstofferne.

Den klimavenlige landbrugsproduktion har imidlertid en ekstra udfordring i forhold til den økologiske produktion. I modsætning til økologi er der ikke et etableret marked og en højere afregningspris for klimavenlige fødevarer. Det skyldes ikke manglende interesse fra forbrugernes side, men manglende mulighed for at vide hvilke fødevarer, som er produceret ekstra klimavenligt.

Det kan være svært at udarbejde et troværdigt klimamærke, som også tager højde for de sundhedsmæssige aspekter, men flere og flere virksomheder begynder at opgøre klimapåvirkningen. Vi skal vi fortsætte arbejdet med at udarbejde et dækkende klimamærke.

En mærkning af de produkter, som er produceret særligt klimavenligt, vil skabe mere gennemskuelighed. Det vil give forbrugerne objektiv og troværdig viden om klimapåvirkningen af deres indkøb af fødevarer. Det vil kunne skabe et nyt marked, hvor produkterne kan opnå en højere pris, som vil få flere landmænd til at omlægge deres produktion.

Det er naturligvis ikke muligt fra den ene dag til den næste at omstille produktionen fra traditionelt landbrug til nye driftsformer. Det er begrundelsen for omlægningsstøtten til økologi. Ud over det kommende klimamærke har vi brug for at yde en omlægningsstøtte til landmænd, som vælger at omlægge til ekstra klimavenlig drift.

Jeg vil derfor foreslå, at der udvikles en støtteordning til klimaomlægning - parallelt med omlægningsstøtten til økologi - således at landbrug, som ønsker at omlægge til ekstra klimavenlig produktion bliver støttet i omlægningsperioden frem til at deres produkter kan opnå et pristillæg på markedet. Denne støtteordning bør vi etablere samtidig med et klimamærke.

Finansieringen af forslaget skal holdes inden for EU's kommende flerårige rammer, der skal besluttes senest i 2020.

Annonce
Kristian Jensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce