Annonce
Debat

Venstre: Ny støtteordning skal klimaomstille landbrug

Danske landmænd producerer nogle af verden bedste, sundeste og reneste varer. Dansk landbrug er blandt de mest klimavenlige i verden. Og i årtier dansk landbrug været førende, når det gælder teknologisk og produktmæssig omstilling og udvikling.

Men landmændene skal blive endnu dygtigere, og vi skal række dem en hjælpende hånd i omstillingen til klimavenlig produktion.

Jeg mener, at vi skal trække på erfaringerne fra omlægningen af konventionelt landbrug til økologi.

Økologi kan betale sig i kraft af højere priser for produkterne, men landmændene lider et tab i en overgangsperiode på vejen fra konventionel til økologisk drift. Derfor har Danmark i flere årtier støttet omlægningen til økologi for at frembringe flere produkter, som produceres uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Støtten til omlægning har været en stor succes, og i de seneste år har dansk landbrug sat turbo på omlægningen til økologi. Siden 2015 har danske landmænd omlagt til økologi i et tempo, som svarer til 150 fodboldbaner om dagen.

Desværre er der ikke sammenfald mellem økologisk produktion og klimavenlig produktion. Nogen vil endda sige tværtimod.

Set internationalt er dansk landbrug anerkendt af bl.a. de økonomiske vismændene for at have en meget lav udledning af klimagasser pr produceret enhed. Mælk, kød m.v. produceret i Danmark er altså langt mere klimavenligt end fødevarer produceret i andre lande. Også derfor er det vigtigt at skabe gode udviklingsmuligheder for dansk landbrug.

Men det er muligt at drive landbrug med endnu mindre klimapåvirkning. Flere og flere har eksperimenteret sig frem til driftsformer, som frembringer fødevarer af høj kvalitet og med endnu lavere udledning af klimagasser end traditionelt landbrug. På Svanholm Gods bruger man holistisk afgræsning. Andre steder udlægger man arealer til pløjefri dyrkning. Og i husdyrproduktionen afprøver man metoder til at nedbringe udledningerne af klimagasser ved at blande fedt i foderstofferne.

Den klimavenlige landbrugsproduktion har imidlertid en ekstra udfordring i forhold til den økologiske produktion. I modsætning til økologi er der ikke et etableret marked og en højere afregningspris for klimavenlige fødevarer. Det skyldes ikke manglende interesse fra forbrugernes side, men manglende mulighed for at vide hvilke fødevarer, som er produceret ekstra klimavenligt.

Det kan være svært at udarbejde et troværdigt klimamærke, som også tager højde for de sundhedsmæssige aspekter, men flere og flere virksomheder begynder at opgøre klimapåvirkningen. Vi skal vi fortsætte arbejdet med at udarbejde et dækkende klimamærke.

En mærkning af de produkter, som er produceret særligt klimavenligt, vil skabe mere gennemskuelighed. Det vil give forbrugerne objektiv og troværdig viden om klimapåvirkningen af deres indkøb af fødevarer. Det vil kunne skabe et nyt marked, hvor produkterne kan opnå en højere pris, som vil få flere landmænd til at omlægge deres produktion.

Det er naturligvis ikke muligt fra den ene dag til den næste at omstille produktionen fra traditionelt landbrug til nye driftsformer. Det er begrundelsen for omlægningsstøtten til økologi. Ud over det kommende klimamærke har vi brug for at yde en omlægningsstøtte til landmænd, som vælger at omlægge til ekstra klimavenlig drift.

Jeg vil derfor foreslå, at der udvikles en støtteordning til klimaomlægning - parallelt med omlægningsstøtten til økologi - således at landbrug, som ønsker at omlægge til ekstra klimavenlig produktion bliver støttet i omlægningsperioden frem til at deres produkter kan opnå et pristillæg på markedet. Denne støtteordning bør vi etablere samtidig med et klimamærke.

Finansieringen af forslaget skal holdes inden for EU's kommende flerårige rammer, der skal besluttes senest i 2020.

Annonce
Kristian Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce