Annonce
Esbjerg

Sommerkoncerter i turistområde splitter udvalg: Nu skal sagen hastebehandles i byrådet

De mange koncertfans skal for hovedparten gå eller cykle fra færgen i Nordby til Rindby, hvis politikerne siger ja til Sommerliv-koncerter dér. Naboer frygter trafikkaos, men Venstre stiller forslag om vejspærringer for at klar den del af problemet. Arkivfoto: John Randeris
Den endelige afgørelse om sommerliv-koncerter med høj elektrisk musik i område, hvor støjgrænserne overskrides skal afgøres af Fanø Byråd. ENT-udvalget kunne endnu engang ikke finde fodslag.

Fanø: Igen er en sag om brug af et område i strid med lokalplanen endt i Fanø Byråd.

ENT-udvalget kunne fredag eftermiddag ikke blive enige om, hvorvidt Fanø Vesterland skal have dispensation for støjgrænserne, så de kan afvikle 14 Sommerliv-koncerter ved foreningens ejendom og mark i Rindby, hvor lokalplanens støjgrænser ikke kan overholdes.

Et mindretal i udvalget stoppede sagen og sendte den i byrådet, som ventes at hastebehandle den mandag.

Annonce

Et flertal i udvalget ønskede at give dispensation fra lokalplanens støjgrænser, ligesom Esbjerg Kommunes Industrimiljø-afdeling har bebudet, at man vil dispensere fra forskrifter for udendørs støjende  musikaktiviteter i Fanø Kommune - hvis altså Fanø Kommune dispenserer fra lokalplanens støjgrænser.

Fristen for at få en sag på byrådets dagsorden er for længst overskredet, men politikerne forventer ifølge JydskeVestkystens oplysninger, at sagen kommer på dagsordenen mandag. Der er mindre end en måned til koncerterne starter den 12. juli.

På en mark, i Hovedgaden eller på en koncertplads?

Men om det bliver på marken ved Vesterlands ejendom Storetoft 11, på brugsens p-plads med blomsterbutikken i Hovedgaden, som der allerede er givet tilladelse til, eller på et af de steder, som reelt er udlagt til støjende koncerter er uvist, indtil byrådet har talt.

Esbjerg Kommune Industrimiljø fastslår nu, at ved koncerter på parkeringspladsen ved Fanø Blomster med boliger tæt på kan det ikke udelukkes, at der kan være naboer, som bliver væsentligt generet af støj.

På ENT-udvalget møde stillede formanden Christian Lorenzen (K) og Karen Jeppesen (SF) et ændringsforslag. De henstiller til, at koncerterne holdes på en af de fire pladser, som i forvejen i  er udpeget til formålet, blandt andet pladsen ved lystbådehavnen og stadion i Nordby.

Forslaget blev nedstemt af de to venstremedlemmer Erik Nørreby og Marius Nielsen samt Fanø Lokallistes Henning Kjærgaard.

De tre stillede så forslag om at give de nødvendige dispensationer til koncerterne i Rindby, men stillede betingelser om, at der skal opstilles vejspærringer, så trafikken til og fra koncerterne ikke kommer ad Storetoft. Hermed imødekom de en del af kritikken fra nabohøringen om sagen.

Herefter stoppede Christian Lorenzen og Karen Jeppesen sagen med henvisning til blandt andet deres ønske om, at koncerterne holdes på en af de allerede udpegede steder og af hensyn til rideklubben - og dermed er sagen nu sendt i byrådet.

Annonce

Tre sager, der vil bryde lokalplaner

Nu står man altså som med to tidligere stærkt medieomtalte og omdiskuterede sager på Fanø:  Trolden og Caféskibet. Ligesom med Sommerliv-koncerterne er Troldens placering på lossepladsen og ønsket om Chimeras kajplads ved havnekajen et brud på de eksisterende lokalplaner.

I de to sidstnævnte sager er der oveni købet tale om brud på lokalplanernes formålsparagraffer, så der skal laves nye lokalplaner.

Med Sommerliv-koncerterne kan byrådet klare paragrafferne, fordi der er tale om en midlertidig dispensation fra støjkravene - og den dispensation  kan Venstre med deres gruppes flertal i byrådet uden videre give på mandag, hvorefter musikken kan spille løs i 14 dage i juli.

Ansøgningen fra Vesterland

  • I forbindelse med Sommerliv-koncerterne 12/7 til 25/7 ønsker vi at ansøge om en dispensation i forhold til, at kunne afholde arrangementet på adresse Storetoft 11, 6720 Fanø.
  • På den nuværende adresse for arrangementet i Hovedgaden i Nordby har vi modtaget en dispensation til afholdelse af arrangementet - og det er med udgangspunkt i denne, at vi ansøger om tilsvarende dispensation for adressen Storetoft 11, 6720 Fanø.
Annonce
Esbjerg For abonnenter

B&O-kongen hyldet: Annette Heick for fuld musik ved stor reception

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Efter en komplet makeover er graffitien tilbage på busstationen: - Det er jo noget svineri, og de tager mine penge

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter en trafikulykke

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Team Esbjerg For abonnenter

Det måtte Brest eller bære: Team Esbjerg formåede ikke at levere på øverste niveau

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Haderslev For abonnenter

Kandis-sang og hunden Rocky reddede René fra at tage sit eget liv

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

EfB

Elias Sørensen: Vi var 10.000 gange bedre end dem i første halvleg

Annonce