Annonce
Esbjerg

Venstre-politiker erkender: Politisk solomelding er urealistisk

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), stillede sig noget skeptisk an, da Britta Bendix (V) i forbindelse med overvejelser om at sende sit eget barn på en friskole uden for kommunen bebudede, at hun nok skulle kæmpe for maksimalt 21 elever i Esbjerg Kommunes folkeskoleklasser. Nu erkender Britta Bendix selv, at det er urealistisk. Arkivfoto: Martin Ravn
Venstre-medlem af Børn & Familieudvalget, Britta Bendix, der overvejer at sende sit barn i friskole i Varde Kommune, fordi klasserne er for store i Esbjerg Kommunes folkeskoler, erkender nu, at meldingen om maksimalt 21 i folkeskolens klasser er urealistisk.

Esbjerg Kommune: Venstre-byrådsmedlem Britta Bendix, der overvejer at sende sit barn til Billum Friskole, fordi hun ikke bryder sig om de store klassestørrelser med i Esbjerg Kommunes folkeskoler, erkender nu, at hendes selv-erklærede politiske melding om at ville arbejde for maksimalt 21 elever i klasserne økonomisk er urealistisk.

Som JydskeVestkysten andetsteds kan fortælle, vil gennemførelsen af et sådant forslag alene i driftsomkostninger udløse en ekstra udgift på små 64 millioner kroner om året, hvis grænsen med 21 elever blev indført den dag i morgen. Hertil kommer et større millionbeløb til de ekstra klasselokaler, der vil skulle bygges, og borgmesteren afviser da også pure, at noget sådant er på Venstres liste over politiske ønsker.

- Borgmesteren har ret - det er selvfølgelig urealistisk, og det er jo ikke noget, der kommer til at ske i morgen, det ved jeg godt. Når jeg nævnte 21, var det fordi, det er det tal, jeg hører, er godt for gode klassemiljøer. Det, jeg mener, er, at vi skal sætte en retning. Vi skal bare længere ned i antal elever i klasserne i forhold til, hvor vi er i dag, siger Britta Bendix.

Men du sagde og skrev jo "maksimalt" 21 i klasserne?

- Det er en drøm, jeg har. Med tallet 21 vil jeg bare sende et signal om, at vi skal ned.

Hvis det var signalet, så skulle du måske ikke have formuleret det så specifikt?

- Det kan da godt være, jeg skulle have skrevet noget i en parentes, siger Britta Bendix.

Annonce

Fri- og privatskoler er ikke folkeskolens fjender, og det står enhver frit for at vælge skoletilbud til egne børn. Det er til gengæld en tanke værd, om det i bund og grund er de bevilgende politikere, der er folkeskolens største udfordring.

Kenneth Nielsen, formand for Esbjerg Lærerforening

Kritik og en kamp

Britta Bendix har lige nu barselsorlov, men ellers har hun sæde i Børn & Familieudvalget, der er politisk udvalg for blandt andet skoleområdet. Og Bendix' overvejelser om at sende sit barn til Billum Friskole på grund af de store klassestørrelser i Esbjerg Kommunes folkeskoler, affødte en vis kritik fra formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).

Selv om Diana Mose Olsen understregede, at det står alle frit for at sende deres børn i privatskoler, hvis det er, hvad der passer med deres ønsker og værdier, kaldte udvalgsformanden det "et skidt signal" for en politiker at sende, ligesom hun var noget forundret over, at det pludselig skulle være Venstres politik at nedsætte klassekvotienten så dramatisk:

"Hun (Britta Bendix, red.) synes åbenbart ikke om de økonomiske rammer, som det borgmesterbærende parti gennem 26 år, som hun selv er medlem af, har skabt for skolerne, og det klinger lidt hult. Og det klinger ligeledes lidt hult, at hun fravælger Esbjerg Kommunes egne tilbud og samtidig lover at forbedre forholdene for kommunens andre børn. Men jeg er da glædeligt overrasket og fantastisk glad for, at Britta Bendix vil arbejde for maksimalt 21 elever i klasserne. Den melding udspringer nok af, at hendes ældste barn nu snart skal starte i skole", lød det blandt andet fra Diana Mose Olsen, der også var mere end skeptisk i forhold til den økonomiske realisme i Britta Bendix' politiske udmelding.

Den kritik står Diana Mose Olsen fortsat ved, men hun tilføjer samtidig, at hun da håber, at Britta Bendix som bebudet "vil kæmpe kampen om nedbringelse af antallet af børn i vores klasser sammen med Socialdemokratiet og SF ".

Undsætning

Mens en række andre kvindelige politikere i Esbjerg Byråd - May-Britt Andrea Andersen (K), Susanne Dyreborg (DF) og Anne Marie Geisler Andersen (R) - ilede Britta Bendix til undsætning på Facebook og leverede fuld opbakning til Venstre-politikeren, var formanden for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, mere på linje med Diana Mose Olsen. Han slog artiklen om sagen op på sin Facebookprofil og skrev:

"Fri- og privatskoler er ikke folkeskolens fjender, og det står enhver frit for at vælge skoletilbud til egne børn. Det er til gengæld en tanke værd, om det i bund og grund er de bevilgende politikere, der er folkeskolens største udfordring.", lød det fra lærerformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce