Annonce
Aabenraa

Venstre-politiker: Kun Frøslevlejren bør have motorvejsskilt

Frøslevlejren er den eneste attraktion, der skal vises af til fra motorvejen, mener Martin Ugilt Thomsen (V). Det er Vejdirektoratet, der træffer den endelige afgørelse ud fra den indstilling, et regionalt udvalg kommer med. Arkivfoto: Timo Battefeld

Byrådsmedlem Martin Ugilt Thomsen (V) mener ikke, at hverken Brundlund Slot, Knivsbjerg eller Gendarmstien lever op til kravet om at få et skilt ved en motorvejsafkørsel. Han står dog alene med sit synspunkt.

Aabenraa: Beslutningen ligger ikke i kommunens hænder.

Det er et regionalt udvalg, der i sidste ende afgør, hvilke seværdigheder der skal indstilles til et turistoplysningsskilt, et såkaldt brunt skilt, ved motorvejen.

Men vækst- og udviklingsudvalget har nu gjort op, hvordan prioriteringen herfra ser ud.

- Vi har haft en lang diskussion, for hvad er en seværdighed egentlig? Er det besøgstallet, der skal afgøre det? Skal det have en kulturhistorisk værdi?, siger formanden for udvalget, Philip Tietje (V) og fortæller, at Frøslevlejren, Brundlund Slot, Knivsbjerg og Gendarmstien er de fire, der står øverst på udvalgets liste.

En prioritering, der var enighed om. Næsten.

Annonce

Når jeg hører ordet "slot", er Brundlund ikke lige det billede, jeg får.

Martin Ugilt Thomsen (V)

23 forslag fra borgerne

På sin Facebook-side har Aabenraa Kommune opfordret borgerne til at komme med forslag til, hvad der kunne henvises til på motorvejsskiltene. Her er kommet følgende forslag:Frøslevlejren, Brundlund Slot, Det maritime Kalvø med Kalvø Badehotel og Kalvø Bådelaug, Gendarmstien, Kongehøjen ved Hjelm Skov, Hærvejen med Immervad bro, Sikringsstilling Nord, Damgaard Mølle (Danmarks bedst bevarede boghvedemølle), Hærulfstenen, Barsø, Frøslev Plantage, Knivsbjerg (højeste punkt i Sønderjylland med historie og god udsigt), Urnehoved Tingsted, Hjulgraven i Hjordkær, Galgebakken, Søfartsmuseet, Okseøerne, Kliplev Kirke (Danmarks ældste træbygningsværk), Sønderstrand, Grusgravområder, Jump A Lot, Highpark og Annies Kiosk.

Det skal udvikles

Et enkelt medlem, Venstres Martin Ugilt Thomsen, mener nemlig, at det kun er Frøslevlejren, der kan leve op til de krav, der efter hans mening bør stilles.

- Vi skal ikke have en brun skilteskov hele vejen ned langs motorvejen. Det, vi viser af til, skal have en væsentlig, national interesse. Her er Frøslevlejren et oplagt emne, men så er jeg også ved at være udtømt for emner, siger han og giver som eksempel, at han tror, han ville blive skuffet, hvis han havde fulgt et skilt til Knivsbjerg.

- Der er ingen tvivl om, at udsigten er god, men jeg synes, der skal være mere i det. Det er et historisk sted, men det skal udvikles, og mindretallet skal være indstillet på, at det skal markedsføres. Sker det, så måske, siger Martin Ugilt Thomsen, der har det lidt på samme måde med Kunstmuseet Brundlund Slot.

Ud over det almindelige

- Der skal være noget mere, der løfter det op. Hvis vi fra en motorvejsafkørsel skal sælge det som et kunstmuseum, så kræver det som minimum, at det får de fysiske rammer, der har været talt om, men som ikke er der endnu, mener Venstre-manden.

Selv om der altså ikke var enighed i udvalget, var der heller ikke den store uenighed. For Philip Tietje kan langt hen ad vejen godt følge sin partikammerat.

- Det skal være noget ud over det almindelige. Så ikke for at forklejne Jump A Lot, som også har været foreslået, men der skulle vi have haft noget i Legoland-klassen, hvis der skulle skiltes til det, siger Tietje, der understreger, at hele diskussionen er lidt vanskelig, fordi der ikke ligger nogen retningslinjer for, hvad der kan udløse et turistoplysningsskilt.

- Så vi falmer lidt i blinde - og det kan være, vi kommer til at se anderledes på indstillingerne, når vi ser, hvad der bliver skiltet til andre steder, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce