Annonce
Indland

Søren Gade-effekten: Venstre sluger halvdelen af stemmerne i Hostebro-kredsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
46,9 procent i Holstebro-kredsen satte deres kryds ved Venstre. Det er cirka 25 procentpoint flere end sidst.

Det har tilsyneladende hjulpet på Venstres tilslutning i Holstebro, at bysbarnet Søren Gade denne gang har stillet op til europarlamentsvalget.

Ifølge it-selskabet KMD, der står for den officielle optælling af valgresultatet, har Venstre fået 46,9 procent af stemmerne i Holstebro-kredsen.

Ved valget for fem år siden fik Venstre 21,7 procent af stemmerne.

Den tidligere forsvarsminister har ved flere lejligheder vist sig om en stemmesluger, og særligt i det jyske er han populær.

- Man må sige, at det jyske har et godt øje til ham. Jeg er spændt, om det holder på den anden side af landet, men det er imponerende, at han kan få så flot et valg, siger Kasper Møller Hansen.

De personlige stemmetal ventes først at blive talt og offentliggjort mandag, og det skal derfor understreges, at det natten til mandag er uvist, om Søren Gade rent faktisk har høstet nok vælgere til at blive valgt.

De personlige stemmetal er dog optalt i få kredse. Det drejer sig om tre kredse i Jylland, og her har Søren Gade vundet stort.

I Ikast-kredsen har Gade fået 3525 stemmer, hvilket er dobbelt så mange som Morten Løkkegaard på andenpladsen. I Himmerland-kredsen høstede Gade 8716 krydser. På andenpladsen ligger Jeppe Kofod (S). Han fik 1919 stemmer.

I Mariagerfjord-kredsen blev Gade også nummer et med 4482 stemmer, hvilket er omkring 3000 flere end Jeppe Kofod på andenpladsen.

Samlet set er det klokken 02 natten til mandag 16.723 stemmer.

Ved folketingsvalget i 2015 satte 28.916 af vælgerne deres kryds ved Søren Gade.

Samlet set har Venstre haft et forrygende valg og bliver det største danske parti med fire mandater, hvilket er en fordobling sammenlignet med 2014-valget.

Ifølge DR's prognose får Venstre det 14. danske mandat i Europa-Parlamentet, når Storbritannien som følge af brexit forlader EU.

Både De Radikale og SF kan notere stor fremgang og går begge frem fra ét til to mandater. De Konservative og Enhedslisten får et enkelt mandat hver.

Ud over Liberal Alliance må Alternativet og Folkebevægelsen mod EU vinke farvel til drømmen om Europa-Parlamentet. Kun sidstnævnte var repræsenteret i forvejen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce