Annonce
Danmark

Venstre vil erstatte USA's soldater med europæiske tropper

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Danmark og andre europæiske lande bør erstatte de soldater, som USA har trukket tilbage fra Syrien, mener V.

Danmark bør sammen med andre europæiske lande erstatte de 50 tropper, som USA har trukket ud af det nordlige Syrien.

Det siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, efter et hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn.

Nævnet var blevet indkaldt med det ene formål at drøfte situationen, efter at USA's præsident, Donald Trump, offentliggjorde sin beslutning om at trække amerikansk militær fra det nordlige Syrien.

- Det, jeg håber på, er, at Danmark sammen med andre europæiske allierede kunne sige, at man kan afløse de 50 tropper, som er trukket tilbage fra grænsen og sende et klart signal om, at vi er der, siger Aastrup.

Trumps tilbagetrækning af amerikanske tropper har vakt bekymring, fordi det åbner for en tyrkisk offensiv mod kurdiske styrker i grænseområdet. Kurderne har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bebudede på et pressemøde 6. september, at Danmark vil sende kirurger og sygeplejere til det kurdisk-kontrollerede nordlige Syrien, hvor de skal afløse et amerikansk lægehold.

Efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn er Michael Aastrup blevet bekræftet i, at det stadig er planen at sende et kirurghold afsted. Og det glæder ham:

- Vi er stadig med i kampen mod Islamisk Stat, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi stadig kan sende danske kirurghold afsted, for det er jo med til at lægge et pres på Erdogan om, at der er en international tilstedeværelse, siger han.

Efter hastemødet advarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) kraftigt Tyrkiet imod at gå ind i det nordøstlige Syrien.

Kort efter ministrenes udtalelser lyder der dog en melding fra internationale nyhedsbureauer om, at en tyrkisk hæroperation er indledt i det nordøstlige Syrien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce