Annonce
Sønderborg

Venstre vil gerne have Rema 1000 til Gråsten

Ellen Trane Nørby ønsker en reel vurdering af om det er fornuftigt at lave et aflastningsområdet, hvor Rema 1000 placeres, eller om butikken skal placeres indenfor det nuværende Ulsnæsområde. PR-foto
Ellen Trane Nørby ser gerne en Rema 1000 i Gråsten, men hun ønsker en reel vurdering af den mest fornuftige placering og en helhedsplan for hele byen.

Gråsten: Venstre har intet imod, at Rema 1000 vil bygge ny butik i Gråsten.

- Ja tak til Rema 1000 - også i Gråsten. Konkurrence er sundt og det vil klart betyde, at mange kan spare turen til Sønderborg eller Kruså og i stedet handle lokalt i Gråsten, understreger borgmesterkandidat Ellen Trane Nørby.

Hun er derimod bekymret for, om den nuværende butiksplacering tæt ved Ulsnæs Centret er hensigtsmæssig for udviklingen af Gråsten. Derfor efterlyser partiet en ny helhedsplan for udviklingen i hele byen.

- En plan for hvordan vi løfter og udvikler bymidten hele året såvel som med særligt fokus på sommerhalvåret, hvor vi har brug for cafeer, pop-up butiksmuligheder og andet, der også kan gøre det let for turister og andre besøgende at lægge flere penge i Gråsten, siger Ellen Trane Nørby og uddyber:

- Derudover ønsker vi en reel vurdering af, om det er fornuftigt at lave et aflastningsområdet hvor Rema 1000 placeres, eller om butikken skal placeres indenfor det nuværende Ulsnæsområde, så vi udvikler det område samlet.

Annonce

Handelsstand kæmper imod

Et udkast til lokalplan, der skal gøre det muligt at bygge en dagligvarebutik og en butik til udvalgsvarer i Ulsnæs-området, er i øjeblikket under udarbejdelse.

Der sker næsten et år efter, at Rema 1000 købte møbelhuset Møblér ved Hebru tæt ved Ulsnæs Centret for at etablere en 1.200 kvadratmeter stor forretning.

Repræsentanter for handelslivet i Gråsten-området blandt andet formand for Gråsten Handel, Gunnar Hattesen og brugsuddeler Jesper Thomsen har kæmpet imod.


Ja tak til Rema 1000 - også i Gråsten. Konkurrence er sundt og det vil klart betyde, at mange kan spare turen til Sønderborg eller Kruså og i stedet handle lokalt i Gråsten

Ellen Trane Nørby (V)


I november inviterede brugsuddeleren Venstres byrådsmedlem Daniel Staugaard og Ellen Trane Nørby ud til en snak om udviklingen af Gråstens handelsliv.

- Vores opgave er at skabe de gode rammer for handlen. Det gør vi blandt andet ved at lave helhedsplaner for byudvikling. Gråsten har et stærkt navn med slottet og nu den kongelige køkkenhave, men bymidten lider og bare at udvide centerområdet som aflastningsplads er ikke svaret, sagde Ellen Trane Nørby dengang.

Annonce

Lokalplan snart i høring

Rema 1000 vil fjerne cirka 1000 kvadratmeter af møbelhuset ud mod Egernsund Brovej og Sildekulevej og bygge en ny dagligvareforretning.

Møblér med Hebru lejer cirka 2.000 kvadratmeter af den resterede bygning samt flytter sit 500 kvadratmeter store lager ind i en nabobygning.

Samtidig opføres en cirka 500 kvadratmeter stor bygning på matriklen, hvor møbelhuset vil sælge forskellige mindre ting og genstande til boligindretning.

Udkastet til en ny lokalplan forventes at komme i høring til februar. Rema 1000 håber, at kunne gå i jorden inden sommer og have en butik klar til åbning i november eller december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

EfB For abonnenter

1-1-kamp mod Silkeborg efter den bedste præstation meget længe: EfB fik sendt et stærkt signal

Annonce