Annonce
112

Venstre vinder igen stemmer i Haderslev

Der var øl og blomster på bordet i garagen hjemme hos Jens Thestrup Schmidt i Over Jerstal. Han lagde hus til Hans Christian Schmidts valgaften. Foto: Inge Rogat Møller
Hans Christian Schmidt og hans team af hjælpere holdt valgaften i en garage ved Over Jerstal. Venstre får en fremgang på 4,5 procentpoint i forhold til det seneste valg.

Over Jerstal: - Venstre går frem i Haderslev, og det er positivt. Men inden jeg er sikker, vil jeg godt se det samlede resultat for alle kredsene.

Venstres Hans Christian Schmidt var sidst onsdag aften forsigtig optimistisk. Med 5000 kilometer tilbagelagt på landevejene i det sønderjyske efter fire ugers intens valgkamp hyggede han sig på valgaftenen med sit team af frivillige i partifællen Jens Thestrup Schmidts garage ved Over Jerstal.

Ringriderne var tidligere på aftenen lagt på grillen, og på storskærm fulgte holdet ivrigt med i valgresultaterne, der tikkede ind fra alle dele af Haderslev - og landet.

Venstre blev efter Nye Borgerliges flotte resultat den næststørste vinder blandt de borgerlige partier i Haderslev-kredsen. Da 33 af de 34 valgkredse var talt op lidt efter klokken 22.15 stod Venstre til at få en fremgang på 4,3 procentpoint i forhold til det seneste folketingsvalg.

Annonce

Tæt løb

Ved det seneste valg var der tæt kapløb om Venstres mandater i Sydjylland, og den garvede politiker fra Vojens slap nøjagtigt ind. Også denne gang bliver tæt løb.

- Det bliver spændende, siger Hans Christian Schmidt, der, hvis han bliver genvalgt til Folketinget, kan fejre 25 års folketingsjubilæum til september.

Den fire uger lange valgkamp har ifølge Hans Christian Schmidt budt på mange oplevelser.

Størst indtryk har mødet med mennesker, der gerne vil købe et drømmehus på landet, men ikke kan få det lånefinansieret, fordi banker og realkreditinstitutter tøver med udlån til landdistrikter, gjort:

- Det skal vi simpelthen have gjort noget ved. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan låne penge til at købe et hus eller udvide ens virksomhed, siger Hans Christian Schmidt, der godt ved, hvad han skal bruge torsdag på.

- Jeg skal studere de personlige stemmer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce