Annonce
Indland

Venstrefløj og DF vil have opgør med politikerpension

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Flere partier ønsker et opgør med folketingsmedlemmernes pensionsvilkår. Socialdemokratiet og Venstre er imod.

De pensionsordninger, som politikerne har på Christiansborg, er ifølge SF "urimelige". Derfor skal der gøres op med pensionsvilkårene, hvilket Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti erklærer sig enige i.

Socialdemokratiet og Venstre er imod. Det skriver Politiken.

SF's gruppeformand, Jacob Mark, opfordrer de kommende gruppeformænd til efter valget at tage et opgør med pensionsreglerne i Folketinget.

- Pensionsordningerne er i virkeligheden sådan nogle tjenestemandspensioner på speed, hvor man meget hurtigt optjener livslang pension. Det synes vi ikke, er rimeligt.

- Jeg tror, at når der bliver for stor afstand mellem de vilkår, man har inde på Christiansborg, og de vilkår man har ude på det almindelige arbejdsmarked, så mindskes tilliden til politikerne, siger Jacob Mark til Ritzau.

I dag indebærer pensionsreglerne, at ti års folketingsanciennitet giver en månedlig udbetaling fra pensionsalderen på 17.342 kroner. Efter 20 års folketingsanciennitet opnås højeste pensionssats på 30.843 kroner om måneden.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) har ikke besvaret Politikens henvendelse om at følge SF's idé. Præsidiemedlem Henrik Dam Kristensen (S) forklarer i et skriftligt citat til Politiken, at partiet er imod ændringer af reglerne.

Reglerne blev justeret for to år siden, så folketingsmedlemmers pensionsalder fremadrettet ligestilles med andre borgere.

Enhedslisten og Alternativet er enige med SF. Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, bemærker over for Politiken, at han har frasagt sig sin ministerpension, fordi han får løn fra Folketinget.

Gruppeformand Peter Skaarup (DF) mener, at "det er på tide, at politikernes pensionsordninger bliver bragt i overensstemmelse med resten af befolkningens".

- Jeg tror, at det virkelig er en sten i skoen, i forhold til den politikerlede vi også ser rundt omkring i vores samfund, siger han til Ritzau.

Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, påpeger, at et folketingsnotat har vist, at danske parlamentarikere har vilkår svarende til de øvrige nordiske lande.

- Det er forkert at tage enkeltelementer ud og prøve at skabe en forargelse omkring det. Man er nødt til at kigge på hele vilkårspakken, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce