Annonce
Vejen

Venstrefløjen i Vejen Byråd: - På tide at hæve skatterne

I anledning af det første møde i den nye byrådssal i det nye rådhus var Vejen Garden inviteret til at spille et par numre. Og i øvrigt også modtage kommunens hyldest for gardens DM-titel tilbage i sommers. Foto: Jørgen Schultz
Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener, at der bør skrues på skatterne for at få at undgå de konstante besparelser. Men Venstre siger klart fra.

Vejen Kommune: Selvvalgt elendighed.

Sådan kaldte formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe, Jørgen Thøgersen, den økonomiske situation, som sætter sit præg på Vejen Kommune for tiden.

- Overskrifter som blodigt budgetforløb kender vi heldigvis ikke her i Vejen. Men vi har det med hele tiden at se på fortsatte besparelser, så vi kan få tingene til at hænge sammen. Vi har derfor fortsat kampen for at få rammebesparelserne udmøntet på ældreområdet samt på det specialiserede socialområde, og vi må konstatere, at det ikke er lykkedes med at tiltrække nye og gode skatteborgere, lød det fra Jørgen Thøgersen.

Han føjede til: - Det var måske på tide, at vi også ser på mulighederne for at øge indtægterne. Det gælder både dækningsafgift og grundskylden. Vi har en lav skatteprocent, og vi har altså det femtelaveste udskrivningsgrundlag.

Socialdemokraterne stod ikke alene med deres argumenter om at få øget indtægterne. Maya Ryom fra Enhedslisten mente ligeledes, at kommunens økonomiske situation berettigede en skattestigning.

Annonce
Det var måske på tide, at vi også ser på mulighederne for at øge indtægterne. Det gælder både dækningsafgift og grundskylden. Vi har en lav skatteprocent, og vi har altså det femtelaveste udskrivningsgrundlag.

Jørgen Thøgersen, formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe

Stærke økonomi

Anker Ulsdal fra SF talte også for nødvendigheden af en stærkere økonomi gennem flere indtægter:

- På den måde kan vi gå fra økonomiske forhandlinger, der kun handler om, hvordan vi kan undgå at spare alt for meget på eksempelvis børn, unge og ældre til drømmescenariet, hvor vi endelig kan diskutere, hvordan vi får rettet op på et lidende skolevæsen og et stadig forringet niveau for svage ældre borgere. En lille forhøjelse af skatteprocenten, så vi kommer på niveau med vore nabokommuner eller måske en forhøjelse af grundskylden, så vi kommer lidt i nærheden af vore nabokommuner vil give lidt tiltrængt luft i økonomien, sagde Anker Ulsdal.

For Venstre er skattestigninger ikke vejen frem:

- Vi er udfordret på økonomien, fordi vi får flere børn og flere ældre. Men i stedet for at true med bål og brand og kræve skattestigninger, så må vi sætte tæring efter næring. Og alt i alt har vi med et fornuftigt budget at gøre, sagde Vagn Sørensen (V).

Budgetforslaget er nu sendt i høring frem til den 23. oktober. Sidste frist for ændringsforslag forud for 2. behandlingen er mandag den 28. oktober. Byrådets endelige vedtagelse af budgettet for 2020 sker i begyndelsen af november.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce