Annonce
KIF Kolding

Venstrehånd efterlyses: KIF Kolding på udkig efter højreback

Arni Bragi Eyjolfsson blev hentet til KIF Kolding som back inden denne sæson, men islændingen begår sig bedre som fløj. Foto: Søren Gylling
KIF Kolding spiller med højrehåndede Jens Svane som den foretrukne mand på højre back. Klubben er på udkig efter en venstrehåndet spiller til positionen, men markedet bugner ikke af emner.
Annonce

KIF Kolding: At være højrehåndet højre back i håndbold er lidt at sammenligne med at binde en boksehandske med den ene hånd bundet fast til ryggen.

Det er ikke umuligt, men det er en vanskelig opgave, der sætter sine naturlige begrænsninger.

Sådan har det været for KIF Koldings Jens Svane i denne sæson. Som højrehåndet bagspiller har han været træner Ulf Sivertssons foretrukne mand på den uvante position, og selv om der ikke kan sættes en finger på Svanes indsats eller tilgang til opgaven, er situationen på lang sigt hverken holdbar for klubben eller spilleren selv.

Svanes indsats hidtil i sæsonen har været upåklagelig, men holdet får ikke det optimale ud af sin viceanfører, når han spiller ude af position.

Samtidig har Arni Bragi Eyjolfsson vist, at han har begrænsninger på backposition. Den venstrehåndede islænding virker fejlcastet til en plads i bagkæden, og han har ikke trænernes tillid. Derfor er det også naturligt, at klubben midt i sæsonen forsøger at hente en ny mand til højre back.

Annonce

Træner bekræfter jagt

Cheftræner Ulf Sivertsson bekræfter, at KIF er på udkig efter en forstærkning.

- Det er svært. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi prøver at se, om vi kan finde en venstrehånd, men det skal ikke bare være en, der er venstrehåndet. Det skal være en rigtig god spiller. Og det er ikke så nemt. Vi holder øjnene åbne for det hele tiden, siger Sivertsson.

Klubbens problem er, at markedet ikke bugner af højre backs, som klubberne er villige til at lade skifte klub.

- Det er det, som er problemet lige på den position. De klubber, som har to, vil selvfølgelig ikke slippe dem. Det skal være nogen, som sidder og ikke får spilletid, og tit er det jo de højrehåndede, som ikke får spilletid og ikke er tilfredse. Tit har klubberne kun to venstrehåndede backs, og så vil de ikke risikere at slippe dem, siger KIF-træneren.

Hans tidligere KIF-spiller og nuværende trænerkollega i TTH Holstebro, Patrick Westerholm, råder over tre dygtige højrebacks i skikkelse af Nikolaj Enderleit, Kay Smits og Peter Balling, men Sivertsson lyder ikke optimistisk på spørgsmålet om, hvorvidt den vestjyske klub vil skille sig af med en af dem før tid.

- Jeg tror ikke, de vil slippe dem, siger Sivertsson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Ung mand får dagbøder for uagtsomt manddrab på cyklist

Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce