Annonce
Debat

Venstres ambitioner sikrer ikke Kolding flere uddannelser

Læserbrev: Ulla Tørnæs (V) og Eva Kjer Hansen (V) spørger 23. februar på debatsiderne, om SF kan følge med Venstres ambitioner for uddannelse i Kolding. I SF er vi helt klar til at fortsætte arbejdet for, at Kolding bliver en uddannelsesby. Men det kræver, at vi har større ambitioner.

Med den økonomi Venstre har lagt frem, kan vi være nervøse for, at vi i Kolding ikke får nye uddannelser til byen. Venstre har afsat 50 millioner kroner til udvikling af universitetsuddannelser uden for de store studiebyer og 25 millioner kroner til startkapital til nye uddannelser.

Det lyder af mange penge, men lad os sætte det lidt i perspektiv. I 2018 afsatte Venstre-regeringen 160 millioner kroner, så der kunne oprettes 10 nye uddannelsesstationer. Det siger sig selv, at Venstres nye udspil ikke giver mange udbud.

Som koldingensere håber vi selvfølgelig på, at de nye udbud vil lande i Kolding. Det er ingen hemmelighed, at vi rigtig gerne vil have en ingeniøruddannelse og en it-uddannelse til byen. Det er der bare ingen garanti for, når økonomien i Venstres udspil ikke rækker til flere uddnnelser.


Det er ingen hemmelighed, at vi rigtig gerne vil have en ingeniøruddannelse og en it-uddannelse til byen. Det er der bare ingen garanti for, når økonomien i Venstres udspil ikke rækker til flere uddannelser.


Det er ikke kun økonomien, der halter i Venstres udspil. Vi savner fokus på, hvordan vi får flere unge til at vælge en uddannelse uden for de store studiebyer. Flere af de nyoprettede uddannelser i landet står tomme. Det er ikke nok at ønske sig flere tusinde nye pladser – vi skal også sikre, at vi tiltrækker nok studerende. Det gælder ikke kun til nye uddannelser, det gælder også de eksisterende. Vi er fx meget optaget af, at vi får flere unge såvel som voksne til at læse til pædagog og pædagogisk assistent, så vi kan komme i mål med minimumsnormeringer i Kolding. Så lad os også få talt om, hvordan vi kan gør Kolding til en endnu bedre studieby.

Når regeringen indkalder os til forhandlinger, er det vigtigt for SF, at der bliver afsat tilstrækkeligt med penge til, at vi kan få nye uddannelser til Kolding. Vi vil gøre mere, end hvad Venstre har lagt op til. Men vi vil også gerne sige, at vi i SF synes, det er fantastisk godt, at Venstre vil være med til at gøre Kolding til en uddannelsesby. Den ambition deler vi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce