Annonce
Læserbrev

Venstres enegang

Det var med stor undren, at vi torsdag den 14. maj kunne læse i JydskeVestkysten, at Venstre nu har nedsat et forum med de 10 største landbrug omkring den manglende dialog, der den seneste tid har været, når store kvæg og svinefarme kommer for tæt på naboerne med de store udvidelser. Det drejer sig om de landskabelige forhold, lugt, støj, vandforsyning og ikke mindst den sårbare infrastruktur, der slet ikke er gearet til den tunge trafik.

Et forhold som vi i SF er meget optaget af bliver løst, men ikke uden dialog i Plan og Miljø hvor sagen hører hjemme. Borgmesteren har så efterfølgende beklaget sagsgangen. Desuden udtrykkes, at nu skulle enhver misstemning være væk, i forhold til den manglende dialog mellem parterne på landet, når det nye forum nu bliver nedsat – det lyder for godt til at være sandt.

Vi er i hvert fald ikke trygge ved situationen og ønsker følgende spørgsmål taget op i Plan og Miljø udvalget:

Vi ønsker at få forelagt det svar der åbenbart er kommet fra de 3 ministre omkring vores forslag om større kommunal medindflydelse på problematikken med etablering af de store kvæg og svinefarme. (Indtil videre har vi kun læst om det i avisen.)

Hvordan vil man sikre Martin Merrilds udtalelse om, at naboer ”helst ikke” skal føle sig generet af de store landbrugs udvidelser.

Hvordan nedsætter vi det særlige forum til en bedre dialog mellem naboer og de store landbrug – hvilke krav og forventninger har vi til samarbejdet/dialogen.

Hvordan sikrer vi en bedre dialog på tværs af partierne i PMU så vi ikke, selvom det skal gå lidt hurtigt, melder ud før vi har en intern afklaring.

I SF vil vi gerne bidrage til en god dialog mellem naboerne på landet, men vi har en stor interesse i at sikre at de store landbrug tager hensyn – og ikke blot så vidt muligt tager hensyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce