Annonce
Haderslev

Venstres gruppeformand er overrasket - men Haderslev undgår Tønder-sag

Allan Emiliussen, Gruppeformand for Venstre i Haderslev, mener, at det skaber klare linjer for det kommende kampvalg i Venstre, at H. P. Geil allerede nu melder hus forbi. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce

Borgmester H. P. Geils (V) beslutning om at stoppe i politik efter denne valgperiode kommer som en overraskelse torsdag eftermiddag for Venstres gruppeformand Allan Emiliussen.

- Jeg er overrasket, men jeg respekterer hans beslutning. Vi har i Venstre længe talt om det, og jeg har ikke spurgt H.P.. Det skulle han selv komme med, siger Allan Emiliussen.

Det er ingen hemmelighed, at Venstre i Haderslev har flere kandidater, der vil gå efter at blive H. P. Geils afløser. Allan Emiliussen gætter også på kampvalg med "et lille felt af kandidater".  Derfor skaber Geils melding om at stoppe nu klare linjer, mener han, så Venstre i Haderslev Kommune undgår samme situation som Venstre i Tønder. Her endte den siddende borgmester ganske overraskende med at blive væltet af pinden, hvilket har skabt stor spilttelse i den lokale partiforening efterfølgende.

Annonce

1. oktober

Det undgår man i Haderslev nu, mener Emiliussen.

- Det er oplagt, at Geils udmelding gør processen med at finde den rette spidskandidat nemmere. Flere har afventet Geils beslutning, inden de selv melder sig som kandidat. Det åbner nye muligheder, mener jeg, siger Allan Emiliussen.

Han vil endnu ikke løfte sløret for, om han selv er kandidat. Men 1. oktober er der frist for at meddele partiets forretningsbestyrelse, om man er kandidat til at blive Venstres borgmesterkandidat.

Annonce

Flittig

Allan Emiliussen mener, at H. P. Geil skal være stolt af sin indsats som borgmester.

- Han har været utrolig arbejdssom som borgmester. Han har altid været hjælpsom, og han har nydt at være borgmester. Han har haft mange sejre og gode sager, men også møgsager. Og han har været stærk på de indre linjer, siger gruppeformanden.

Der er opstillingsmøde og valg af spidskandidat 17. november - hvis covid-19 tillader det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce