Annonce
Læserbrev

Venstres mange løgne med tal

Læserbrev: Den 16. maj kunne man atter læse et af Anni Matthiesens (V) læserbreve, hvori hun prøver at lokke offentligheden inden for i Lars Løkkes paradis.

For almindelige, selvtænkende individer var det dog ikke svært at finde ud af, at AM, inden hun gik til tasterne, lige havde læst i Lars Løkkes 122 siders manual til alle Venstre-kandidater, som rummer idéer til, hvordan de skal begå sig, når de vil tale/skrive noget skidt om socialdemokrater. Så derfor startede AM da også sin Venstre-forherligende svada med: "I 2015 overtog vores Venstre-regering en økonomi, der var kørt til kanten. Et underskud på 50 milliarder kroner på den offentlige saldo. Det havde den socialdemokratisk-ledede regering efterladt. Derfor måtte Venstre tage ansvar …"

Som sædvanlig kniber det gevaldigt for især Venstrefolk at holde sig til sandheden – især når det drejer sig om tal. Hvis jeg ville opremse episoder med netop fejlagtige Venstre-tal, ville dette indlæg næppe blive optaget i JydskeVestkysten på grund af længden.

Mine postulater om Venstres løgne med tal bliver i JydskeVestkysten den 16.5 cementeret af professor i retorik, Christian Kock, med følgende citat: "Vi har en regering, der med hensyn til tal og fakta gør mange af de samme ting som Trump og hans folk. De lyver ganske vist ikke så stærkt, som han gør, men de bruger tal med videre på en måde, der i den grad kan få os til at tro på usandheder".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce