Annonce
Debat

Venstres maste-minister skylder nyt svar i mastesagen

Læserbrev: Demokrati er indsigt og oplysning for alle borgere.

Højspændingsforbindelsen gennem Sydvestjylland med hundredvis at gigantstore metalmaster er - sammen med Viking Link - et infrastrukturprojekt i milliardklassen og det påvirker tusindvis af borgere. Fejl, mangler, forkerte og tilbageholdelse af oplysninger har desværre præget sagen om højspændingsforbindelsen fra Idomlund til grænsen. Senest er det kommet frem, at Energinet og den ansvarlige minister, Lars Chr. Lilleholt (V), tav om vigtige CO2-beregninger.

Her må jeg på det kraftigste understrege overfor både minister, ministerium og Energinet, at de ikke skal sidde og sortere i, hvad de finder opportunt, at borgere og politikere skal have svar på. Vi er borgere i et demokratisk land! Ministeriet og Energinet skal udlevere de oplysninger, de har - og en minister skal give fyldestgørende svar! Så enkelt er det!

Hvordan kan en minister i en så stor sag acceptere det mangelfulde informationsniveau, som tilfældet har været i sagen om højspændingsmaster fra Idomlund til grænsen? Og ved borgerne med sikkerhed, at der ikke er fejet meget mere ind under gulvtæppet?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce