Annonce
Varde

Venstres naturordfører: Må vi så heller ikke tage en ostemad med ud i naturen

Venstres naturordfører Anni Matthiesen har gennem mange år engageret sig i kampen mod den meget uønskede mårhund. Selv har hun en fælde, hvor hun har brugt ost som lokkemad. Men det er åbenbart ulovligt. Hun finder, at reglerne er gået over gevind og kalder forbuddet vanvittigt. Arkivfoto: PR
Venstres naturordfører Anni Matthiesen finder det vanvittigt, at jægerne hverken må bruge trafikdræbte dyr eller ost for at lokke mårhunden frem.

Varde: Uden at vide det så har Venstres naturordfører Anni Matthiesen været på kant med lovgivningen. I hvert fald ifølge Fødevarestyrelsen, der kommer med en skærpelse af reglerne om animalske biprodukter.

Det er en EU-forordning fra 2009. Det er ikke tilladt at bruge ost som lokkemad til mårhunde, ligesom trafikdræbte dyr heller ikke mere må bruges på fordrings/lokkepladsen.

- Må de ikke bruge ost? Jeg har selv drysset ost ved min mårhundefælde. Det var den information, jeg fik, siger Anni Matthiesen.

Hun ved knap, om hun skal grine eller græde over forbuddet.

-Er det næste skridt så, at vi ikke må tage en ostemad med ud i naturen. Vi kan tabe osten, siger Anni Matthiesen.

Annonce
Jeg kan godt forstå, at jægerne ryster på hovedet. Der er for meget skrivebordsarbejde og for lidt virkelighed i forbuddene.

Naturordfører Anni Matthiesen (V)

Går til minister

Hun vil i første omgang gå til den nye miljøminister Lea Wermelin (S) for at få en nærmere forklaring og udredning. Alternativt vil hun tage fat i europaparlamentsmedlem Asger Christensen (V). Men hun håber og forventer, at de kan findes en mindelige og fornuftig løsning inden for rigets egne grænser. Også med hensyn til brugen af trafikdræbte dyr som lokkemad.

- Det er på en eller anden måde vanvittigt. Det er gået over gevind. Der er ikke nogen sund fornuft i det, siger Anni Matthiesen.

For hende er det meget naturligt at bruge trafikdræbte dyr som lokkemad.

- Jeg kan godt forstå, at jægerne ryster på hovedet. Der er for meget skrivebordsarbejde og for lidt virkelighed i forbuddene, siger Anni Matthiesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce