Annonce
Danmark

Venstres svigt i kampen mod skattely skader Danmark

Jeppe Kofod

Skattesnyd: Skal selskabsskattesatsen i Danmark fastsættes i Stockholm? Skal Google og Facebook slippe afsted med at betale sølle 0,82 pct. og 0,03 pct. i skat? Og skal Luxembourg bestemme, om vi vil pålægge multinationale selskaber at fremlægge offentlige regnskaber for deres datterselskaber?

Til de spørgsmål siger Socialdemokratiet klart nej. Og det er også derfor vi foreslår en fælleseuropæisk bund under selskabsskatten, en særskat på internetgiganter som Facebook og Google, og et opgør med skattelylandes ret til at nedlægge veto i EU på tekniske tiltag mod international skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Venstres svar er noget mere tåget. For de er nemlig imod alle tre forslag. Det koster den danske statskasse dyrt. Hvad værre er, så prøver de at skjule deres egen manglende handling, med en til lejligheden opfundet påstand om, at Socialdemokratiet vil lægge dansk skattepolitik i hænderne på Bruxelles. Det er selvsagt komplet vrøvl.

Selvom vi formelt set selv bestemmer selskabsskatten i Danmark, så viser erfaringen klokkeklart, at når svenskerne og briterne sænker deres selskabsskat, ja, så er vi nødt til at følge med. Og nå vi sænker selskabsskatten, ja, så sænker briterne og svenskerne deres igen. Det er skruen uden ende - altså, lige indtil vi rammer 0% i selskabsskat. Dét ræs mod bunden må vi stoppe. Derfor må EU-landene blive enige om at sætte en fælles bund under selskabsskatten.

For nyligt foreslog EU-Kommissionen at bryde med vetoretten i EU på nogle få, konkrete og tekniske skattespørgsmål i EU. Det ville være rigtigt godt, hvis EU-landene kunne blive enige om at enkelte skattelylande, som f.eks. Luxembourg, ikke længere skal kunne blokere for, at vi laver fælles regler i EU for at bekæmpe international skattefusk.

Det kan muligvis være, at EU-Kommissionens ambitioner er til andet og mere end dét der fremgår af deres forslag. Men hertil er der bare at sige, at det går Socialdemokratiet ikke med til. Vi kommer aldrig til at udstede en blankocheck på flertalsafgørelser i skattespørgsmål i EU. Men vi bliver nødt til at lægge maksimalt pres på skattelylande som Luxembourg, og bryde deres mulighed for at sylte nødvendige, tekniske tiltag til at bekæmpe international skattefusk.

Kort sagt: Dér, hvor vi kan tøjle og tæmme de vilde markedskræfter, der tvinger lande ind i et skatteræs mod bunden, der er der et behov for fælles indsats i EU. Men skat som helhed og den nærmere indretning af skattesystemet, det er og bliver national kompetence. Og det fremgår da også klart af Kommissionens forslag.

Her er der udelukkende tale om, at vi skal blive bedre og hurtigere til at samarbejde om tekniske tiltag mod international skattefusk, og lave nogle fælles rammer der kan sikre, at alle - også de store internetgiganter - betaler deres fair skat i europæiske lande. For det gør de ikke i dag. Manglende skattebetaling er en bombe under velfærdssamfundet og bidrager massivt til den galoperende ulighed, der slider på sammenhængskraften.

Nu handler det om at gribe muligheden. Sætte skattelylandene stolen for døren og sikre, at det ikke bare formelt, men også reelt, bliver Danmark der bestemmer over selskabsskatten igen. Dén kamp har vi i Socialdemokratiet for længst kastet os ud i. Venstre derimod sidder solidt på hænderne, mens milliarderne suser uden om statskassen.

Annonce
Annonce
Vejen

Fester tager overhånd og det flyder med glasskår og affald: Nu spærrer vikingerne område af for privatfester

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Aabenraa For abonnenter

Kom med indenfor: Unikt eller kitsch - Johanns hus er ikke som alle andres

Varde For abonnenter

Frygteligt syn mødte landmand: Skambidt kvie aflivet efter formodet ulveangreb på Skallingen

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Sønderborg

78 år gammel kiosk slår dørene op for sidste gang: - Det er da virkelig vemodigt

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Esbjerg

Mystisk blomstertyveri i midtbyen: Ukendt gerningsmand har for anden gang klippet alle friske skud fra Eriks havekrukker – måske for at få en rus ud af at ryge dem

Tønder For abonnenter

Efter 13 udsendelser med Forsvaret tog Lars på dannelsesrejse - nu har hans liv fået ny mening

Navne For abonnenter

Forfatter Jakob Hero maler med ord: Inspirationen kommer fra en sønderjysk provinsby

Annonce