Annonce
Kolding

Ventelisten er barberet i Koldings boligområder på den hårde ghettoliste

Ventelisten er stort set væk, hvis man ønsker at flytte ind i boligområdet Munkebo og på Skovvejen. Det seneste år har lovgivningen optstillet betingelser for, hvem der må flytte ind. Dels skal man kunne fremvise en ren straffeattest, og dels må man ikke være på overførselsindkomst.  Arkivfoto: Mette Mørk
Bent Jacobsen fra Alfabo fortæller, at mulige lejere bliver stødt og går, når de blive mødt med krav om at vise deres straffeattest.
Annonce

Kolding:  Ventelisten er stort set væk, hvis man som  lejer søger en bolig i  Munkebo eller på Skovvejen, der begge står på listen over landets hårde ghettoer.

- Indtil for bare et år siden havde vi venteliste til Munkebo, men så kom  kriterierne  om, at man ikke må være på overførselsindkomst og skal vise en ren straffeattest - ikke bare for sig selv, men også for de andre beboere.  Herefter tyndede det ud, fortæller Bent Jacobsen, der er formand for boligorganisationen Alfabo, der administrerer blokkene i området.

Han er sikker på, at mange mulige lejere er blevet stødt af kravet om, at de skal vise en ren straffeattest.

- Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke har kendskab til noget, der ikke er blevet stødt over det - uanset om de har en plet eller ej. Vi har ikke afvist nogen med en plettet straffeattest, folk har trukket sig, inden det kom så vidt, siger Bent Jacobsen.

Han nævner også, at usikkerheden om hvilke boliger,  der ifølge  udviklingsplanen for området, skal rives ned, omdannes, eller sælges, spiller ind for interessen for at flytte ind.

Annonce

I tomgang

Morten Køhlert, der er forretningsfører for Boligselskabet Kolding, der administrerer boligerne på Skovvejen, ser samme billede som i Munkebo.

- Tidligere har vi altid haft en lille venteliste til en bolig på Skovvejen. Ikke så lang som til vores øvrige afdelinger, men dog en venteliste, men sådan er det ikke længere. Faktisk er vi gået fra at have alt udlejet til at have tomgangshuslejer, forklarer Morten Køhlert.

Han har også fået tilbagemeldinger om, at kriterierne om at man skal have en ren straffeattest og ikke må være på overførselsindkomst har givet  frustrationer blandt mulige beboere.

Han fortæller, at lejere er blevet afvist, fordi de ikke kunne leve op til de to kriterier. Han kan dog ikke oplyse, hvor mange det drejer sig om.


Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke har kendskab til noget, der ikke er blevet stødt over det - uanset om de har en plet på straffeattesten eller ej.

Bent Jacobsen, Alfabo


Annonce

To afvist på straffeattest

Per Nielsen, der er formand Bovia, der administrer boligerne for AAB  i Skovparken, oplyser, at kriterierne, der nu har været gældende et år, hverken har gjort  ventelisten til en lejebolig kortere eller længere.

- Vi har ikke oplevet at mulige lejere at sagt nej til at søge en bolig, fordi de skal vise en ren straffeattest for husstandsmedlemmer over 15 år. Tværtimod har jeg fået tilbagemeldinger om, at kravet bliver modtaget positivt af nye lejere, men personligt mener jeg, at det er at gå for tæt på at bede om en straffeattest, siger Per Nielsen.

Annonce

Hul i hovedet

Det er Folketinget, der har besluttet, at boligselskaberne skal kontrollere, hvem der flytter ind i boligområder med prædikatet "hård ghetto".  Målet er at få en mere varieret beboersammensætning.

- Kravet om, at man ikke må flytte ind i Munkebo, hvis man er på overførselsindkomst er hul i hovedet. For hvor skal de mennesker bo, hvis de ikke må bo alment? Lovgivningen forpligter os til at tilbyde fornuftige boliger til rimelige priser. Og Munkebo er sammen med Grundtvigsparken de billigste boliger, vi kan tilbyde i Kolding, siger Bent Jacobsen.

Derfor står de på ghettolisten

Ghettolisten offentliggøres hvert år i december.

Skovparken/Skovvejen opfyldte sidste år tre ghettokriterier. Det skyldes, at  65,9 procent af beboerne ikke havde vestlig baggrund. 2,35 procent af beboerne havde en plet på straffeattesten. Samt 72,7 procent af beboerne havde udelukkende en grundskoleuddannelse.

Munkebo blev på ghettolisten, fordi 40,5 procent af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet, 61,7 procent havde en ikke vestlig baggrund og 72,2 procent af beboerne har udelukkende en grundskoleuddannelse.

Begge boligområder står på den hårde ghettoliste, og derfor skal andelen af familieboliger bringes ned.  

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce