Annonce
Sønderborg

Ventelister vokser: Byboere vil have jord under neglene

Danskerne søger i højere grad ud under corona. Det kan kolonihaveforeningerne mærke, hvor flere er søgt hen. Henning Foged og Lars Christensen er her i gang med at gøre klar til sommerens komme i kolonihaveforeningen Sundsmark. Foto: André Thorup
Interessen for kolonihaver er det seneste år vokset, lyder der fra flere foreninger. Det er især en gruppe, der meget gerne vil købe en af haverne.

Sønderborg: Skole, arbejdsplads og bolig har for mange danskere det seneste år været samlet under samme tag, fordi covid-19 har haft lukket store dele af samfundet ned.

De begrænsede muligheder for at komme ud har givet meget tid inden for hjemmets fire vægge, hvilket kan mærkes hos kolonihaveforeningerne i Sønderborg.

Her har formand for kolonihaveforeningen Sundsmark Birte Sveen oplevet en markant større interesse for kolonihaverne end tidligere. Det har især været fra unge og personer, der bor i lejlighed.

Annonce

- Når en have har været til salg, er den blevet solgt med det samme. Priserne er også steget, og ventelisterne vokset. Der er rigtig mange henvendelser blandt andet fra unge, siger hun.

Den øget efterspørgsel har formanden for Karholm Haveforening, Claus Sørensen, også oplevet. Han fortæller, at i hans forening er der kommet ti nye ejere under pandemien.


Historisk set har kolonihaverne været nyttehaver for mennesker, der boede i lejlighed. Her blev dyrket grøntsager, og de havde et redskabsskur, som med tiden voksede.

Ida Wentzel Winther, kultursociolog og lektor på Aarhus Universitet


Billedet genkender Haveforening Sønderskov og Skovly også, men nye ansigter over hækken er der ikke kommet mange af, fordi kun få haver har været ledige.

Populært i hele landet

Tæt ved Dybbøl Banke i haveforeningen HF Sundeved er det heller ikke let at blive ejer af et kolonihavehus, fortæller kasserer Christian Jacobsen.

Han mener, at det klientel, som henvender sig hos dem, er lidt anderledes sammenlignet med de andre foreninger, da det oftere er personer, der efter hans udsagn har rundet de 50 år.

- Det er tit nogen, som har solgt et sommerhus, men stadig gerne vil have noget jord, de kan gå og rode i, siger han og bemærker, at prisen med stor sandsynlighed også spiller ind.

Den er ifølge ham gennem en længere årrække steget som følge af flere renoveringer og forbedringer på husene.

Kolonihaveforbundet har i april peget på, at det er en generel tendens i hele landet, at flere haver er blevet solgt i løbet af det seneste år. Men forbundet, som er en paraplyorganisation for en lang række danske kolonihaver, har ingen konkrete tal, der viser det.

Kaj Holdenborg har haft kolonihave i 22 år. Han kan også mærke, at flere nye er kommet til. Foto: André Thorup
Annonce

Et åndehul

Efter et år med covid-19 kommer det ikke bag på kultursociolog og forsker på Aarhus Universitet Ida Wentzel Winther, at flere søger mod kolonihaverne.

- Historisk set har kolonihaverne været nyttehaver for mennesker, der boede i lejlighed. Her blev dyrket grøntsager, og de havde et redskabsskur, som med tiden voksede. Det betød, at skuerne blev brugt til overnatning og med tiden blev et sommerhus for lejlighedsbeboerne. Kolonihaverne var et fristed, fortæller hun og drager en parallel til nutiden, hvor naturen igen er blevet et åndehul for mange.

- Vores forskning under covid-19 peger på, at flere nyder at komme udendørs. Derfor savner lejlighedsbeboerne en have. Når man er så meget hjemme, som mange har været det seneste år, kan det blive ret klaustrofobisk at bo i en lejlighed, forklarer Ida Wentzel Winther.

Gennem tiden har kolonihaveejere ifølge hende været drevet af lysten til at komme ud og få frisk luft. Det, mener hun stadig, er tilfældet, hvilket gør kolonihaverne attraktive, fordi de ofte er lettilgængelige med en placering i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Jens og Inger er tredje generation på Cathrineberg: Nu sætter de proprietærgården til salg for 38 millioner kroner

Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce