Annonce
Esbjerg

Verdens energibyer søger inspiration i Esbjerg

Jacob Vind, der sidste år blev dansk generalkonsul i Houston (t.h.). ser ligesom borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) gode muligheder for at indlede et tæt samarbejde mellem Houston og Esbjerg. Foto: Esbjerg Kommune.
Houston, der er verdens førende by på olie- og gasområdet, taler nu bæredygtig energi. En chance for, at Esbjerg får fodfæste i USA, mener borgmester.

Esbjergs førende position indenfor grøn energi på offshoreområdet vækker i større og større grad interesse blandt resten af verdens energibyer.

Det siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der netop har deltaget i verdens energibyers årlige forårsmøde i Houston - World Energi Cities Partnership - i denne uge. Og hvor energibyerne tidligere hovedsageligt har haft fokus på olie og gas, er situationen nemlig nu ændret markant.

- Det er første gang, at jeg har hørt borgmesteren i verdens største energiby, Houston, Sylvester Turner, tale om bæredygtig energi. Det er helt nye toner fra en by, der er verdens førende på olie- og gasområdet, og det giver Esbjerg og vores virksomheder rigtig gode muligheder for at komme ind på det amerikanske marked. For at undersøge disse muligheder nærmere holdt vi derfor et møde med det danske generalkonsulat i Houston. Her arbejder man i forvejen på at skabe forretningsmuligheder mellem danske virksomheder og det amerikanske marked, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

Verdens energibyer (WECP)

  • I 2013 blev Esbjerg optaget i World Energy Cities Partnership (WECP). Esbjerg repræsenterer egne og danske interesser i sammenslutningen af verdens førende energibyer.
  • Nye byer kan ikke bare melde sig ind i samarbejdet, men optages kun på anbefaling af andre byer.
  • Hvert år i maj mødes WECP-byerne i forbindelse med verdens største olie- og gasmesse, den såkaldte OTC, i Houston. Ved disse lejligheder netværker medlemmerne af WECP og skaber kontakter, som kan komme lokale virksomheder til gode.

Universiteterne mødes

Jacob Vind, der i efteråret 2018 tiltrådte stillingen som dansk generalkonsul i Houston, ser også gode muligheder for at indlede et tæt samarbejde mellem Houston og Esbjerg.

- Vi har aftalt med Jacob Vind, at han i juni kommer en tur til Esbjerg. Business Esbjerg vil sørge for, at Jacob kommer rundt til forskellige virksomheder for at skabe nye forretningsforbindelser. Jacob ser selv store muligheder, for Danmark er førende på mange områder som for eksempel offshore/vind, vand og fjernvarme. Det vil vi forfølge tæt i den kommende tid og tage mulighederne op med Houston igen, når vi mødes i Aberdeen i september, siger Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg-delegationen, bestående af borgmesteren, direktør for Business Esbjerg, Susanne Nordenbæk og kommunaldirektør Rikke Vestergaard, havde i Houston en tæt dialog med Aberdeens borgmester, Barney Crocket.

- Vi har lavet en aftale med borgmesteren, der går ud på, at Aalborg Universitet og de to tekniske universiteter i Aberdeen får mulighed for at mødes. Her vil vi drøfte mulighederne for et øget samarbejde, så studerende i begge byer kan tage en del af deres uddannelse på den anden side af Nordsøen. Det vil styrke vores internationale profil og vil give det en ekstra dimension at være studerende i Esbjerg, siger Jesper Frost Rasmussen.

Inspiration fra Halifax

Under mødet greb Esbjerg-delegationen også muligheden for at få inspiration fra de andre byer. Canadiske Halifax har haft stor succes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og holde på unge mennesker, når de har afsluttet deres uddannelse. Denne metode, det såkaldte Connector Program, er så succesfuld, at den nu rulles ud i mange andre steder i Canada.

- Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft og vi arbejder i kommunen på at skabe flere studiepladser og på de rette betingelser for, at flere bosætter sig i Esbjerg Kommune. Connector Programmet har været en stor succes på det felt i Halifax, og det vil vi nu se, om vi kan gøre brug af i Esbjerg Kommune, siger Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce