Annonce
Sport

Verdensetter i double tester positiv for doping

Susana Vera/Reuters
Robert Farah mener, at han har fået ulovligt stof i kroppen ved at indtage colombiansk kød.

Tennissporten er ramt af endnu et dopingtilfælde.

Colombianeren Robert Farah, der ligger på en delt førsteplads på verdensranglisten i herredouble, har afgivet en positiv dopingprøve.

Det oplyser han selv på Twitter efter at have meldt afbud til Australian Open.

32-årige Farahs dopingprøve, der blev afgivet i oktober sidste år, viser spor af boldenona, som er et anabolt steroid.

Han mener selv, at stoffet er kommet i hans krop, fordi han har spist colombiansk kød og henviser til en udtalelse fra Colombias Olympiske Komité, der tidligere har advaret om forekomsten af boldenona i kvæg.

Farah deler førstepladsen på doubleranglisten med sin faste makker, landsmanden Juan Sebastian Cabal.

I 2019 vandt de både Wimbledon og US Open sammen, men den stærke duo stiller altså ikke op i den første grand slam-turnering i 2020, Australian Open, der begynder i den kommende weekend.

Farahs positive prøve er det andet dopingtilfælde, der rammer tennissporten i denne uge.

Tirsdag blev chileneren Nicolas Jarry spærret på ubestemt tid efter at have afleveret en prøve med spor af ligandrol og stanozolol, der også grupperes under anabolske steroider.

Jarry er nummer 78 på verdensranglisten i herresingle.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce