Annonce
Tarm

Verdenskendt arkitekts lokale huse er få måneder fra at blive sikret for eftertiden

Utzon-husene har et særpræget udtryk, fordi rækkehusene er ensartede. Det er den ensartethed, som en ny, bevarende lokalplan vil sikre. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
På næste møde i teknik- og miljøudvalget sender politikerne et lokalplanforslag for Utzon-husene på Østervang i høring. Den skal bevare det særprægede udtryk, men på en måde, så beboerne kan se sig selv i det bevarende projekt.

SKJERN: 63 år efter, at de blev bygget, bliver den verdenskendte arkitekt Jørn Utzons rækkehuse på Østervang i Skjern sikret for eftertiden.

Ved næste møde i teknik- og miljøudvalget skal politikerne godkende en bevarende lokalplan for husene på Østervang. Herefter skal lokalplansforslaget i høring, og går alt efter bogen, kan politikerne give den endelige godkendelse til maj. Den bevarende lokalplan kommer til at sikre, at husene fremstår med sit særpræg. Det betyder, at beboerne ikke længere skal ryste for, at en nabo sætter visuelt forkerte plastikvinduer i, eller - endnu værre - finder på, at et hus skal vandskures i hvid, hvilket ville bryde den harmoniske række af rødstenshuse.

Arkitekt Ann Holm Nielsen er i gang med at lægge sidste hånd på den bevarende lokalplan, inden den skal oversendes til politikerne. Hun oplyser, at der er lagt op til en forholdsvis lempelig lokalplan. Dog er den mest restriktiv ud mod gaden, fordi ensartetheden er et af husenes særpræg. Plastikvinduer bliver forbudte, men det kan gå an med træ-alu-vinduer, der er i overensstemmelse med det oprindelige format.

Egentlig var der lagt op til, at der ikke måtte sættes legehuse foran bygningerne, men administrationen har lyttet til borgerne og givet grønt lys til legehuse på betingelse af, at de ikke er støbt ned i jorden. På bagsiden af rækkehusene bliver der stort set frit spil. Dog skal eventuelle tilbygninger opføres i lette materialer, der nemt kan fjernes igen. Nogle af husene har stadig en skorsten, og der lægges op til, at hvis den skal fjernes, skal den erstattes af en attrap for at være tro mod det originale.

- Vi kan se fra en anden Utzon-bebyggelse i Helsingør, at folk går efter det originale, når de skal købe et hus, forklarer Ann Holm Nielsen.

For teknik- og miljøudvalgets formand, John G. Christensen (S), har det været afgørende, at lokalplanen bevarer det oprindelige udtryk, men også at det skal være noget, som beboerne kan se sig selv i.

Husene blev bygget i forbindelse med udretningen af Skjern Å. Der var behov for arbejderboliger, som kunne opføres med statslån. Derfor er det også en fortælling til en kommende nationalpark, som kan gøre eftertiden klogere på, hvad udretningsprojektet har betydet for byen.

- Det er huse, som vi gerne vil bevare, for de har betydning for helheden i Ringkøbing-Skjern Kommune og i særdeleshed for Skjern, siger John G. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce