Annonce
Indland

Verdenskunstner: Min kunst bliver aldrig brugt kommercielt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den kinesiske kunstner Ai Weiwei har hevet dansk bilforhandler i retten efter reklame for ny bil i 2017.

Da facaden på Kunsthal Charlottenborg i 2017 blev prydet med 3500 redningsveste, var det ikke, for at firmaer skulle tjene penge på det.

Målet for verdenskunstneren Ai Weiwei var i stedet at sætte fokus på den måde, som flygtninge, der kommer til Europa, bliver behandlet på.

Sådan forklarer han onsdag formiddag ved Retten i Glostrup, hvor installationen "Soleil Levant" igen er blevet aktuel.

- Jeg har aldrig brugt mine værker til firmarelaterede ting. Det vil jeg især ikke gøre med så store virksomheder. Hvis det skulle ske, skulle det være med øje på velgørenhed, forklarer han i retten.

Den kinesiske kunstner er taget til Danmark, hvor han har anlagt en retssag mod den danske importør af Volkswagen.

Han mener, at Skandinavisk Motor Co. A/S har krænket hans ophavsret og forbrudt sig mod markedsføringsloven.

Det skete, da selskabet fotograferede en ny Polo foran kunstinstallation i 2017. Fotoet blev efterfølgende brugt i en kampagne for den nye bil.

De mange tusinde redningsveste var hentet ind fra Lesbos, der under flygtninge- og migrantkrisen for mange var porten til Europa. Idéen til værket fik Ai Weiwei, da han selv besøgte øen.

Skandinavisk Motor Co. A/S har erkendt, at kunstnerens ophavsret er blevet krænket.

Men selskabet afviser at have handlet på kant med markedsføringsloven og at betale de to millioner kroner til Ai Weiwei, som han forlanger.

Ved siden af den kinesiske kunstner i retten sidder en tolk, der oversætter hans forklaring. Meget af det, hun siger, er utydeligt for tilhørerne i salen.

På et tidspunkt spørger Ai Weiweis advokat, Maiken Toftgaard, hvad kunstneren havde sagt, hvis bilforhandleren havde spurgt om lov til at bruge billedet.

- Så ville jeg grine af det, siger kunstneren, mens hans tætte krop hopper op og ned, da han smågriner i retten.

Ai Weiwei er både en meget anerkendt kunstner i hele verden og aktivist. Han forklarer, at hans kunst handler om politik og samfund.

Han ønsker ikke at blive associeret med en kommerciel bilforhandler, fortæller han.

- Det er ikke kun mig. Det er også en meget sørgelig situation, at flygtningene er blevet krænket, siger han.

Blandt tilhørerne sidder tre kinesere iført orange redningsveste og lytter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce