Annonce
Sport

Verdensmester ønsker svar fra Rusland efter karantæne

Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Mariya Lasitskene efterlyser svar fra sit land, efter at Rusland er udelukket fra sportsevents i fire år.

Den flerdobbelte verdensmester i højdespring Mariya Lasitskene retter kritik mod sit eget land, Rusland, efter at Rusland mandag blev idømt en fireårig udelukkelse fra internationale sportsbegivenheder som følge af dopingfusk.

I et åbent brev publiceret på sportsmediet Championat.com ønsker hun at vide, hvem der bliver straffet for den russiske dopingskandale samt det faktum, at hun ikke kan konkurrere under det russiske flag.

Lasitskene, der tre gange har vundet VM-guld udendørs samt to gange indendørs, missede OL i 2016 som følge af dopingskandalen, og hun truer med at forlade Rusland for at undgå en gentagelse i Tokyo i 2020.

Her kan Rusland som følge af udelukkelsen ikke deltage, men enkelte atleter kan få lov til at deltage under neutralt flag, hvis de kan bevise deres dopinguskyld.

- Det russiske flag blev taget fra mig i 2015, siger den 26-årige Mariya Lasitskene og kalder sig selv en atlet med mange spørgsmål:

- Har vi lavet en intern efterforskning? Hvem blev straffet? Hvorfor bruger vores atletik stadig forbudte stoffer, hvorfor arbejder trænere, der er blevet taget i doping, stadig, mens de ansvarlige embedsmænd forfalsker officielle dokumenter?, spørger hun.

Hun henviser til, at Rusland senest er blevet taget i at manipulere med en omfattende mængde dopingprøvedata fra laboratoriet i Moskva.

Tilbage i 2015 blev det afsløret, at statsstøttet doping havde været en del af den russiske sportsverden i en række år.

Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) eksekutivkomité udstedte karantænen mandag på baggrund af en anbefaling fra et nedsat Wada-panel.

Rusland kan inden for 21 dage vælge at appellere dommen til Den Internationale Sportsdomstol, CAS.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce