Annonce
Esbjerg

Verdensmester i håndbold skal bygge sin egen burger: 53 forventningsfulde fans har allerede bestilt den

Henrik Møllgaard var med til at genvinde VM for det danske herrelandshold i håndbold for halvanden måned siden. I barndomsklubben, Kongeå Håndbold, er de så begejstrede, at de vil lave "Møllgaard-bugeren", hvor hvert salg genererer ti kroner til klubben. Endnu er burgeren dog ikke kommet på menukortet i Kongeåhallens cafeteria, da man vil have Henrik Møllgard til at bestemme, hvad der skal være i burgeren. Alligevel har 53 forventningsfulde, lokale forudbestilt burgeren. Arkivfoto: Scanpix/Liselotte Sabroe 
Møllgaard-burgeren er navnet på den burger, som cafeteriet i Kongeåhallen i Gredstedbro ønsker på menukortet som en hyldest til deres lokale helt, håndboldlandsholdsspilleren Henrik Møllgaard. Det er meningen, at guldhelten fra VM selv skal komponere burgeren, og allerede nu er den populær - 53 forventningsfulde, lokale fans har forudbestilt den.

Ribe: Det kan godt være, at det er en stor ære at blive verdensmester i håndbold, men hvad med at få opkaldt en burger efter sig?

Begge dele – en VM-medalje af guld og en burger, der bærer ens efternavn - er den ære, som er beskåret en af landets bedste herre-håndboldspillere, Henrik Møllgaard.

Den 36-årige krumtap på landsholdet og på klubholdet Aalborg Håndbold indledte som knægt sin karriere i Kongeå Håndboldklub i Kongeåhallen i Gredstedbro, og her er de lokale så stolte over det talentfulde bysbarn, at de efter VM i herrehåndold i Egypten i januar har proklameret, at de vil opkalde en burger i cafeteriet i Kongeåhallen efter Henrik Møllgaard – ”Møllgaard-burgeren”.

Idéen er, at hver gang der sælges en ”Møllgaard-burger” går ti kroner videre til Kongeå Håndbold.

- Henrik er på alle måder en fantastisk sportsmand. I sit spil er han frygtløs, han piver aldrig, han er altid udadvendt, og han er en meget sympatisk mand for håndboldsporten. Vi er selvfølgelig meget stolte af, at Henrik er fra Gredstedbro, siger Erik Knudsen, halinspektør i Kongeåhallen.

Annonce

Stor efterspørgsel

Endnu er ”Møllgaard-burgeren” dog ikke kommet på menuen, og det skyldes, at folkene bag idéen gerne vil have bistand fra Henrik Møllgaard selv til at komponere burgeren – altså hvilke ingredienser burgeren skal indeholde, skal Henrik Møllgaard bestemme.

Erik Knudsen, halinspektør i Kongeåhallen, er glad for den opbakning, de lokale viser hallens cafeteria. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh

Imidlertid har det ingen effekt på efterspørgslen af ”Møllgaard-burgeren”, at den endnu ikke er på menukortet.

Ifølge Erik Knudsen har man allerede modtaget ikke færre end 53 forudbestillinger på burgeren. En enkelt har endda meddelt, at vedkommende gerne vil doble op, hvis han får lov til at sætte tænderne i det første eksemplar af burgeren.


Og det er jo faktisk en fuldstændig fantastisk opbakning med så stor en interesse, inden folk overhovedet ved, om Henrik for eksempel vil have en burger med kylling eller bøf, og inden de kender prisen

Erik Knudsen, halinspektør om 53 bestillniger af "Møllgaard-burgeren"


- Og det er jo faktisk en fuldstændig fantastisk opbakning med så stor en interesse, inden folk overhovedet ved, om Henrik for eksempel vil have en burger med kylling eller bøf, og inden de kender prisen, siger halinspektøren, der i øvrigt også glæder sig over den store aktuelle opbakning til Kongeåhallens cafeteria, hvor gennemsnitligt 40-45 lokale borgere i denne uge har bestilt take away.

Halinspektøren er klar over at corona-situationen gør planerne om, hvornår burgeren kommer på menukortet lidt usikre, men han håber på, at "Mølgaard-burgeren" vil være klar, når Kongeåhallen til sommer får et nyt halgulv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce