Annonce
Udland

Verdensnaturfonden: Tab i Amazonas er enestående stort

Bruno Kelly/Reuters

Amazonas hærges af store skovbrande, og det er fatalt for biodiversitet, dyreliv og verdens klimasystemer.

Amazonas, som er verdens største regnskov, står i flammer, og det er en katastrofe. Det slår Bo Øksnebjerg, som er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i Danmark, fast.

De mange brande i regnskoven har de seneste dage fået stor international opmærksomhed.

Det skete, efter at satellitdata fra Brasiliens Institut for Rumforskning (Inpe) tidligere på ugen viste, at Amazonas har været ramt af et rekordhøjt antal brande i år.

- Hver tiende dyre- og planteart på kloden bor i Amazonas, så det er et af de mest artsrige områder på jorden. Store dele er ikke udforsket endnu, men man anslår, at der er omkring 2,5 millioner forskellige insekter og 16.000 forskellige arter af træer.

- Tabet er enestående stort. Rent biologisk er det en katastrofe, for i forvejen er verdens dyre- og planteliv i knæ, siger Bo Øksnebjerg.

Hvert år bliver dele af Amazonas brændt af for at få jord til landbrug, men i år er antallet af skovbrande rekordhøjt.

Der blev registreret omkring 73.000 skovbrande mellem januar og august, mens der i hele 2018 blev registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning.

Skovbrandene i Amazonas truer dyrelivet og biodiversiteten, men Bo Øksnebjerg kalder det en dobbeltkatastrofe for klimaet.

- Vi kæmper i forvejen med klimaforandringer, og det forværres af skovafbrænding, for det er kulstof, som kommer op i atmosfæren. Det svarer stort set til at brænde kul af.

- Samtidig optager skoven CO2 og omdanner det til ilt. For at bekæmpe klimakrisen skal vi have så meget af vores overskydende CO2 ind i træerne som muligt, så det er katastrofalt, at træerne forsvinder på den her måde, siger han.

Regnskoven brændes af for at gøre plads til landbrug, men ifølge Bo Øksnebjerg kan det ikke betale sig.

- Uden træer bliver jordens næringsstoffer udvasket, når det regner. Nogle steder kan man dyrke landet i måske 3-7 år, men så bliver den næringsfattig, og til sidst kan man ikke engang gøde sig ud af det.

- Økonomer har regnet ud, at indtægterne fra landbruget på al den skov i Amazonas, der blev fældet fra 2007 til 2016, kun udgør 0,013 procent af hele Brasiliens bruttonationalprodukt, forklarer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce