Annonce
Sønderborg

Verdensrekordforsøg blev et surt show

Verdensrekorden var anerkendet af Guiness Rekordbog. Og to uvildige eksperter var på besøg. Foto: Timo Battefeld
2000 citroner og eleverne fra Alsundssgymnasiet skulle tirsdag sætte ny verdensrekord. På trods af flere timers intenst arbejde lykkedes det ikke helt.

Sønderborg: 175 meter lang citronkæde forbundet af kobberledninger. 2000 citroner. Et verdensrekordforsøg.

Gennem Alsundgymnasiets bygning er gulvet dækket af lange rækker af citroner.

Duften af de friske frugter er spredt igennem luften, og de fleste af eleverne kæmper for at blive færdige med dagens projekt.

At bygge verdens længste og kraftigste citronbatteri.

Citronerne er koblet sammen med kobberledninger og søm, og i klasselokalerne har hver klasse siddet og produceret hver deres del af den lange kæde.

- Vi har allesammen været med til at lave nogle, fortæller Jacob Holst Bumm fra 2.C:

- Vi har lavet mindst fire citroner hver, fortæller han.

Annonce
Men eleverne samlede lange rækker blev der båret flere og flere citroner ind i kasser. Foto: Timo Battefeld

Guinness anderkendt

Den verdenskendte bog "Guinness World Records," har anerkendt forsøgets validitet.

For officielt at få resultaterne fra citroneksperimentet stemplet som værende gyldige, har gymnasiet fundet to uvildige eksperter, og hele forsøget bliver dokumenteret fra start til slut.

To hold af elever går rundt mellem citronarbejderne og filmer hele processen med videokameraer. Alt fra dagens arbejde skal fremvises, hvis rekorden skal være gyldig.

- Derudover har det været en udfordring at finde to eksperter, som ikke havde nogen form for forhold til os ansatte eller gymnasiet. Men det lykkedes os at finde nogle nede på SDU, fortæller Kasper Christoffer Larsen fra AGS.

Målet for citronbatteriet var at genere 1400 volt. Eksperterne fra SDU havde ikke en probe, der med præcision kunne måle så høje input, og derfor har de lånt en ved Karup Flyvestation.

Verdens længste batteri uden spænding

Før den store måling skal foretages, bliver der lavet prøvemålinger på det lange citronbatteri.

De mange prøvemålinger viser, at batteriets spænding ikke er høj nok til at ramme de 1400 volt.

Derfor må eleverne gennemtjekke alle forbindelserne og massere citroner for at få noget energi frem i de sure frugter.

Men som den endelige måling nærmede sig, måtte de mange højspændte tilskuere sande, at citronernes spænding desværre var væsentligt lavere end håbet.

Voltmåleren kommer aldrig over 10.

- Det var måske også en af mine vildeste drømme, hvis vi havde ramt de 1400 volt, fortæller Michael Lentner Jensen, der er fysiklærer på AGS:

- Men vi kan stadig glæde os over, at vi har bygget verdens længste citronbatteri. 175 meter. 2000 citroner, fortæller han.

Fire repræsentanter fra SDU var på besøg, de overværede eksperimentet. To af dem var uvildige observatører for Guiness Rekordbog. Foto: Timo Battefeld

Hjælp til det hele

Hele forsøget blev hjulpet på vej af elever fra tre folkeskoleklasser. Selvom resultatet var en sur oplevelse, har flere af dem nydt dagen.

- Altså, det har været virkelig sjovt at stikke søm i citronerne, det prøver man jo ikke hver dag, fortæller Lasse Iversen og Philip Ewers fra Dybbøl Skolens 8. B.

De 2000 stærkt duftende citroner, der nu ligger spredt over gulvet kunne desværre ikke genere nok strøm til rekorden. Derfor måtte AGS "nøjes" med den ene rekord.

Tilbage står et oprydningsarbejde med citroner, kabelstumper og søm.

- Vi fik at vide i klasserne, at vi ikke må spise citronerne. Der er kobber i, så de er vidst ret giftige, fortæller Jacob Holst Bumm.

De mange citroner lå igennem "gaden" i gymnasiets bygning. Foto: Timo Battefeld
Ude i klasserne konkurrede eleverne i hver deres strejkning af den lange kæde. Klassen med den længste og pæneste kæde af citroner vandt i tur i bowlingcenter. Foto: Timo Battefeld
Efter forsøget måtte eleverne desværre ikke spise citronerne. Kobbersømmene havde forgiftet frugtkødet. Foto: Timo Battefeld
Tre folkeskoleklasser var på besøg for at assistere i projektet. Foto: Timo Battefeld
De mange forbindelser af kobbertrøde og søm blev flere gange gennemgået nøje. Desværre var nogle af forbindelserne løse, og batteriet nåede aldrig op på forventet niveau. Foto: Timo Battefeld
Eleverne på AGS bygger verdens største batteri af citroner. 2000 styks.Foto: Timo Battefeld
Eleverne på AGS bygger verdens største batteri af citroner. 2000 styks.Foto: Timo Battefeld
Eleverne på AGS bygger verdens største batteri af citroner. 2000 styks.Foto: Timo Battefeld
Eleverne på AGS bygger verdens største batteri af citroner. 2000 styks.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce