Annonce
Debat

Vermund: Derfor stemmer jeg ikke i morgen

Stemme: Efter at have grublet over det længe, er jeg nået frem til, at jeg holder mig væk fra afstemningslokalerne på søndag. Det har ikke været nogen let beslutning, for jeg har trofast deltaget i alle valg siden jeg fyldte 18 år.

Pia Kjærsgaard satte i går her i avisen lighedstegn mellem min afvisning af EU-valget og Hitzb-ut-Tahrirs afvisning af demokratiet. Det er for letkøbt og helt forkert.

Det er min kærlighed til folkestyret og til Danmark, der afholder mig fra at stemme. Islamisterne står for det modsatte.

EU-valget er i mine øjne simpelthen ikke et valg, der har demokratisk værdi.

Jeg føler mig ikke repræsenteret af EU-parlamentet, og jeg kan ikke se meningen med at stemme på politikere, der vil bruge alle deres kræfter og al deres tid på at begrænse det folkestyre i Danmark, som jeg kæmper for og sætter så højt.

Alle de blå partier er optagede af at indføre endnu flere bindende EU-regler og love, og jeg stoler ikke på, at de vil passe på Danmark i EU. Selv DF har sagt, at de er villige til at opgive deres EU-kritik for ministerposter.

Og efterhånden som jeg i de senere år har læst meget mere om EU og har sat mig ind i, hvordan EU fungerer, og hvad EU gør ved vores muligheder for at leve som et frit folk i et selvstændigt land, er jeg gået fra at være skeptisk over for EU til at være stærk modstander af hele projektet.

Jeg vil ikke bakke op om en udvikling, hvor vi får mere EU på bekostning af vores folkestyre. Derfor stemmer jeg ikke på søndag.

Annonce
Pernille Vermund
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce