Annonce
Danmark

Vestager får grønt lys til EU-job efter tre timers høring

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
De største politiske grupper støtter Margrethe Vestager. Endelig bekræftelse ventes 23. oktober i Strasbourg.

EU-Parlamentet har tirsdag givet et foreløbigt "ja tak" til Margrethe Vestager som ledende næstformand i EU-Kommissionen.

Det bekræfter kilder fra et møde mellem de politiske grupper i EU-Parlamentet, hvor den danske kandidat til jobbet som EU-kommissær har været til godkendelseshøring tirsdag eftermiddag.

- Hvis du spørger, hvordan jeg har det nu, så er jeg træt, og jeg har brug for et glas rødvin, siger Vestager efterfølgende på et pressemøde.

En endelig bekræftelse kommer dog først 23. oktober, når hele EU-Parlamentet skal stemme om den samlede EU-Kommission i Strasbourg.

EU-parlamentarikerne fik under høringen aldrig Vestager ud på tynd is, som det var tilfældet for flere af de andre kandidater. To er allerede pillet fra i godkendelsesprocessen, og samme skæbne kan ramme flere.

Trods en tilsyneladende overkommelig høring forventer den danske EU-kommissær, at det bliver fem vanskelige år.

- Forventningerne er meget store, og jeg skal gøre mere for at leve op til dem, siger hun.

Det bliver sværere, uddyber hun, da opgaven er større i næste mandatperiode.

Vestager har været kommissær for konkurrence siden 2014. Den post beholder hun også fra 1. november, når et nyt hold EU-kommissærer tager over.

Men danskeren skal også passe flere andre omfattende job. Hun skal, som det også fremgår af den officielle titel, gøre EU klar til den digitale virkelighed.

Mange spørgsmål handlede om dette under høringen i EU-Parlamentet, hvor tre fagudvalg borede i hendes prioriteter og ansvarsområder.

Margrethe Vestager får travlt, hvis hun skal opfylde sine løfter. Hun lovede under høringen at fremlægge en strategi for kunstig intelligens i løbet af de første 100 dage.

Desuden bebuder hun, at hun til næste år vil fremsætte et forslag om beskatning af it-giganter, hvis ikke der findes en global løsning gennem OECD inden da.

EU's medlemslande har haft svært ved at blive enige om en digital skat. Blandt andet fordi det medfører en ny måde at beskatte på.

- En del af idéen er naturligvis, at der, hvor man genererer et overskud, skal man betale sin skat, så man bidrager til det samfund, man lever i. Det er det samfund, der gør, at man overhovedet kan drive sin virksomhed, siger hun.

Margrethe Vestager skal i den kommende mandatperiode også være med til at fremlægge en ny strategi for industripolitikken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce