Annonce
Kultur

Vestager, metalmusik og sønderjysk kaffebord: Tag med til Folkemøde i Ribe

EU-kommissær Margrethe Vestager medvirker ved Genforeningens Folkemøde i Ribe, hvor der er masser af arrangementer at give sig i kast med. PR-foto
Alle sejl er sat til med foreløbigt 148 arrangementer, når der fra 21. - 24. maj afholdes Folkemøde i Ribe i anledning af Genforeningen.

Ribe: Den nationale fejring af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark er netop skudt i gang, og de på landsplan mere end 1.000 arrangementer er nu annonceret på www.genforeningen2020.dk.

Her kan man også se de indtil videre 148 arrangementer, som finder sted under folkemødet i Ribe, mens nogle måske vil finde det lettere at danne sig et overblik over det store arrangement på www.folkemødeiribe.dk, hvor man kan få masser af inspiration til at deltage undervejs i de fire folkemødedage i Kr. Himmelfartsferien 21.-24. maj.

Alle arrangementer er gratis, selv om der dog skal betales for eventuelt tilknyttede traktementer, ligesom der er normal entré ved arrangementerne på Vadehavscentret, og overordnet set er Folkemødets mange forskellige tilbud overvældende.

Annonce

Tætpakkede dage

Koncerter inden for omtrent alle genrer lige fra Danmarks internationale vokalensemble Ars Nova til ”Ribes eget” metalband, Aphyxion. Der er stribevis af foredrag og fortællinger om historien, nationale brydninger, mindretallenes skæbne mere mere, hvor man blandt andet kan opleve EU-kommissær Margrethe Vestager. og derudover er der fællessangs-arrangementer, folkekøkken, sønderjysk kaffebord, unge-folkemøde, klimaparlament, film og teater og masser af andre aktiviteter.

Alt i alt fire tætpakkede dage med oplevelser, fordybelse, debatter, musik og minderigt samvær med centrum på Domkirkepladsen og mere end 20 forskellige andre lokaliteter i Ribe.

Man sikrer sig plads ved arrangementerne ved fra 1. marts at reservere billetter via arrangementerne på www.genforeningen2020.dk, hvor også øvrig information vil fremgå. Ribe Stift står bag initiativet til Folkemødet, som endvidere har modtaget støtte fra støtte fra Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, Region Syddanmarks kulturpulje, Esbjerg Kommune, Det Sønderjyske Salmelegat, Ribe Stiftsråd, provstierne i Ribe Stift med flere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce