Annonce
Danmark

Vestager opfordrer Mette F. til realisme om EU-budget

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

EU's ledende næstformand mener, at Danmark og andre lande må indstille sig på at betale mere til EU-budget.

Danmark skal fortsat holde sit bidrag til EU-budgettet nede på 1,00 procent af bruttonationalindkomsten, der kan beskrives som et mål for et lands velstand. Og den danske EU-rabat skal bibeholdes.

Sådan lød det fra både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da de tidligere tirsdag holdt tale ved Europakonferencen i København.

Men Danmark og andre lande bliver nødt til at indstille sig på at bidrage mere til EU's budget fra 2021 til 2027.

Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager, efter at hun selv har holdt tale ved Europakonferencen.

- Vi har jo lavet et budget fra kommissionens side, som afspejler, hvilke ønsker stats- og regeringscheferne har haft, siger Margrethe Vestager.

- De mødes tit i Bruxelles og diskuterer svære ting, og så konkluderer de, at det her bliver vi nødt til at gøre noget ved. For eksempel en egentlig fælles kyst- og grænsevagt, så vi får styr på de ydre grænser, siger hun.

EU-Kommissionen har foreslået et årligt bidrag på 1,11 procent af bni til EU-budgettet, hvilket kan betyde et forøget bidrag på fire-fem milliarder kroner for et land som Danmark.

Danmark betaler i år omkring 22,5 milliarder kroner til EU-budgettet.

Margrethe Vestager peger på, at "Danmark er et rigt, rart og velfungerende land, men der er stadig lande, som skal bygge op".

- Så det vil sige sådan en gammeldags solidaritet, som ligger i strukturfonde og delvist også i landbrugsstøtten, det kan man ikke bare afskrive fra den ene dag til den anden.

- Så selv om vi har foreslået, at man sparer på det, så er det der stadig. Og det kommer jo ud fra en følelse af solidaritet, som stadig er til stede, siger hun.

Spørgsmål: Men der er ret langt fra 1,00 til 1,11 procent. Når Mette Frederiksen siger, at vi kommer til at mangle velfærd herhjemme, skal statsministeren så tænke over netop det her med solidaritet?

- Jamen, der er jo endnu længere til Europa-Parlamentets 1,30 procent.

- Og det er som om, at stats- og regeringscheferne har skrevet Europa-Parlamentet ud af ligningen her. Og det skal man altså ikke helt gøre, siger Margrethe Vestager.

Europa-Parlamentet har foreslået et bidrag fra EU-landene på 1,30 procent af bni, altså noget mere end EU-Kommissionens forslag.

- Men man skal tænke i, at på et tidspunkt skal der findes en landingszone, der skal laves et kompromis, hvor alle kan se sig selv. Og det gælder også de lande, der siger 1,00 procent.

- Det tror jeg, der er fire lande, der gør i øjeblikket. Der er altså virkelig mange lande, der siger noget andet, siger hun.

Ud over Danmark har Sverige, Holland og Østrig ønsket fortsat at bidrage med 1,00 procent af bni.

Spørgsmål: Og dermed er Danmark også et af de lande, der skal tilpasse sig, eller hvordan?

- Kompromis har jo den karakter, at det ikke bliver din løsning, og det ikke bliver min løsning, men det bliver noget, vi i fællesskab bliver enige om, siger Margrethe Vestager.

/ritzau/


Annonce
Link til artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Soundtracket til bispens levned

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce