Annonce
Erhverv

Vestager udsteder milliardbøde til Mastercard i gebyrsag

Bøden til Mastercard hører til i den høje ende. Vestager har dog tidligere udskrevet store regninger til andre amerikanske virksomheder. Den største bøde er sendt til Google. Den lød på 32 milliarder danske kroner. (Arkivfoto)

Regler for brug af Mastercard har betydet, at omkostningerne har været for høje ved kortbetalinger, siger EU.

Mastercard har i strid med EU-regler begrænset konkurrencen mellem banker, og dermed har gebyrer for kortbetalinger nogle steder været kunstigt høje. Det koster virksomheden en milliardbøde.

EU-Kommissionens bøde til den amerikanske virksomhed lyder på 570 millioner euro. Det svarer til 4,3 milliarder danske kroner.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager skriver i en meddelelse, at Mastercards regler i sidste ende har kostet for forbrugere og butikker.

- Ved at forhindre butiksindehaverne i at vælge de bedste betingelser tilbudt af banker i andre EU-lande har Mastercard kunstigt hævet omkostninger for kortbetalinger til skade for forbrugere og butikker, siger hun.

Kommissionen har reduceret bøden med 10 procent, da Mastercard har samarbejdet i sagen. Den blev indledt med en undersøgelse i 2013.

Når en kunde benytter Mastercard i en forretning eller i en netbutik, betaler butikkens bank et gebyr til kortejerens bank. Det kaldes et interchange-gebyr.

Butikkens bank sender regningen for dette gebyr til butiksejeren, som inkluderer det i prisen for varen.

Mastercard har betinget, at butikker kun må benytte de gebyrer, der er gældende i det land, hvor butikken hører hjemme. Dermed har butikkerne været forhindret i at bruge billigere bankalternativer i andre EU-lande.

Det problem var særlig stort indtil for tre år siden. I december 2015 gjorde EU-regler op med store forskelle på gebyrerne i de forskellige EU-lande.

I en lignende sag mod Visa, der er den største kreditkortudbyder i EU, fik kommissionen for nogle år siden - i runde tal - halveret de daværende gebyrer.

Bøden til Mastercard hører til i den høje ende. Vestager har dog tidligere udskrevet store bøder til andre virksomheder i USA.

Den største er sendt til Google. Den lød på 32 milliarder danske kroner.

Den danske EU-kommissær har også ført store sager mod Amazon, Apple, Disneyland, Facebook, McDonald's og Starbucks.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce