Annonce
Udland

Vestager vil granske Amazons brug af forhandleres data

John Thys/Ritzau Scanpix
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager sætter spørgsmålstegn ved handelsplatforms brug af forhandleres data.

EU indleder en undersøgelse af, hvorvidt handelsplatformen Amazons brug af data fra forhandlere på dets netsider er konkurrenceforvridende.

Det oplyser Europa-Kommissionens konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i en pressemeddelelse.

- Europæiske forbrugere handler i stigende grad online. E-handel har styrket konkurrencen i detailbranchen og givet flere valgmuligheder og bedre priser.

- Vi er nødt til at sikre, at store onlineplatforme ikke eliminerer de fordele gennem uretfærdig konkurrenceadfærd, siger Vestager i meddelelsen.

Derfor har kommissæren besluttet at undersøge Amazons forretningsmodel og selskabets dobbeltrolle som handelsplatform og detailhandler.

Målet er at komme til bunds i, om den amerikanske it-gigant handler i strid med EU's konkurrenceregler.

Amazon er blevet enormt populært de seneste år. Foruden sine egne produkter lever it-giganten af, at andre selskaber kan sælge produkter på dets netsider.

EU har haft Amazon i kikkerten siden sidste år og har allerede udarbejdet en indledende undersøgelse, skrev avisen Finansiel Times onsdag morgen.

Ifølge avisen, der havde fået nys om, at undersøgelsen ville blive iværksat, kom mere end halvdelen af de varer, der blev solgt via Amazon i 2017, fra tredjepartsforhandlere.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse om undersøgelse af Amazon fra Europa-Kommissionens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce