Annonce
Tarm

Vestas byder piger indenfor til videnskabsdag

Onsdag den 2. oktober skal 24 kvindelige elever fra Vestjysk Gymnasium i Tarm besøge Vestas i Lem som led i kampagnedagen Girls' Day in Science. Her skal de blandt andet høre oplæg og løse opgaver. Pressefoto: Hempel, Naturvidenskabernes Hus
Kampagnedagen Girls’ Day in Science skal få flere kvinder til at rette opmærksomheden mod de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. Blandt de virksomheder, som inviterer skoleelever indenfor, er Vestas i Lem. - Vi ønsker, at flere skal vælge karrierevej indenfor teknologi, it og naturvidenskab, lyder det fra Vestas.

LEM: Der skal flere kvinder ind i de naturvidenskabelige og teknologiske brancher. Det mener både virksomheder og Naturvidenskabens Hus, der er arrangør af kampagnedagen ”Girls’ Day in Science".

Ganske vist er antallet af studerende på de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser steget med 55 procent, men fordelingen mellem kønnene er fortsat ulige med 70 procent mænd og 30 procent kvinder.

Derfor er der onsdag 2. oktober Girls' Day in Science. Dagen skal give piger i både grundskole og på gymnasierne interesse og øje for de muligheder, der findes i både uddannelse og karriere indenfor it, teknologi eller naturvidenskab.

Annonce

Ønsker sig flere kvindelige ingeniører

61 virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner på landsplan deltager med praktiske, virksomhedsrelaterede arrangementer. Blandt virksomhederne er vindmølleproducenten Vestas' udviklingsafdeling i Lem. For tredje gang får Vestas besøg af kvindelige elever fra forskellige studieretninger på Vestjysk Gymnasium i Tarm. Denne gang byder vindmølleproducenten velkommen til 24 elever.

- Vi har kontinuerligt brug for talent, og hvis vi ikke er i stand til at tiltrække begge køn, så mister vi en stor del af talentmassen. Vi ønsker, at flere piger vælger en karriere inden for teknologi, it og naturvidenskab, og skal vi påvirke dem i den retning, har det en positiv effekt, når de på kampagnedagen møder nogle af vores kvindelige rollemodeller, der med lys i øjnene kan fortælle om et spændende job og en hverdag, hvor de i høj grad gør en positiv forskel, lyder det fra Nete Bechmann, executive HR Business partner hos Vestas Wind Systems.

Fra klokken 8.30 til 14.30 kommer pigerne til opleve rundvisning på stedet, laboratorieopgaver, hvor de skal teste materialer, ligesom der vil være foredrag med kvindelige kemiingeniører og ingeniørpraktikanter, som vil fortælle om, hvordan de er kommet ind i de fagene og i deres roller hos Vestas.

Girls’ Day in Science afvikles for syvende gang. Sidste år deltog 1700 piger, og i år hedder antallet 3200.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce