Annonce
Esbjerg

Vestas lukker fabrik i Esbjerg: Havneboss venter i spænding på næste træk

Vestas stopper produktion på den såkaldte PCM-samlefabrik på Østhavnen i Esbjerg. Det får betydning for 75 ansatte. Arkivfoto: Esbjerg Havn
Vestas vil lukke produktionen på tre fabrikker i Europa, herunder en i Esbjerg, hvor vindmølleproducenten har 75 medarbejdere beskæftiget. Havnedirektør er spændt på, om Vestas nu vil anvende fabrikken, som man lejer hos havnen, til andre aktiviteter.

Vestas stopper produktion på fabrik i Esbjerg med 75 ansatte.

Derudover lukkes produktionen i tyske Lauchhammer og spanske Viveiro. De to fabrikker har henholdsvis 460 og 115 ansatte.

I Esbjerg produceres power conversion-moduler (PMC) til V164- og V174-offshoremøllerne, men de skal i fremtiden produceres uden for Europa.

Annonce

- Da efterspørgslen efter disse moduler gradvist skifter til markeder primært uden for Europa og skal leveres via mere lokaliserede fabrikker, venter Vestas at lukke produktionen af power conversion-moduler i Esbjerg i løbet af første halvår 2022, skriver Vestas i en pressemeddelelse.

Fabriksbygningen i Østhavnen til i alt 55 millioner kroner blev oprindeligt bygget til Vestas i 2017 af Esbjerg Havn, hvor Vestas lejer sig ind. Sagen gav anledning til en bitter strid mellem den daværende havneledelse og store virksomheder på Esbjerg Havn, herunder Blue Water Shipping, J. Lauritzen/Jutlandia Terminal, Claus Sørensen samt ejendomsudvikleren Villemoes Holding, som klagede til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

De fremførte blandt andet, at den kommunale selvstyrehavn med byggeriet gjorde sig skyldig i opgavetyveri fra private aktører. Klagen blev afvist.

Tænker på opsagte

Således ejer Esbjerg Havn i dag bygningen, og Vestas har fortsat en lejekontrakt med havnen, der løber i mange år.

Dennis Jul Pedersen, der er direktør for Esbjerg Havn, siger i en kommentar til nyheden om,, at han er spændt på, hvad vindmølleproducenten i stedet vil anvende bygningen til.

I Esbjerg produceres power conversion-moduler til V164- og V174-offshoremøllerne, men de skal fremover produceres uden for Europa. Arkivfoto: Frank Boutrup Schmidt

- Jeg håber da naturligvis, at Vestas kan finde alternative aktiviteter i bygningen. Det vil jeg imødese med spænding, siger havnedirektøren, der samtidig anfører, at beslutningen fra Vestas ikke kommer som nogen overraskelse for ham.

- Dette betyder ikke umiddelbart noget for Esbjerg Havn med den lange lejekontrakt, vi har, men jeg tænker mere på de 75 ansatte. Det er da ikke rart for dem, og jeg håber, der findes en løsning her, siger Dennis Jul Pedersen.

Esbjerg Havn har store planer om få flere producenter af hovedkomponenter til vindmølleindustrien ind på havnen, men at Vestas nu trækker sig, betyder ikke noget i det store billede, fastslår havnedirektøren.

- Vi arbejder med andre aktører, siger han.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Enlig mor søger julehjælp, og det skammer hun sig ikke over: Bare drengene kommer godt i vej

Sydjylland For abonnenter

Trivslen styrtdykker blandt ansatte på kaosramt sygehusafdeling: Bliver mobbet i arbejdstiden og stoler ikke på ledelsen

Tønder

Populære spisesteder melder om aflysninger til julefrokoster: Der kan komme flere til

Erhverv

Det står tidligst parat i 2023: Nu er planen, at endnu flere kan få adresse i Koldings ikoniske vandtårn

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Esbjerg

Ny spiller sætter strøm til bilerne i Esbjerg Kommune: Her er der nye ladestandere på vej

EfB

Dagens målmandshelt havde ondt af sine holdkammerater: Men jeg er klar til at stå igen, hvis træneren vil have det

Populært at pode: - Vi bliver lagt ned med ansøgninger

Varde For abonnenter

Varde vil have del i nabokommunens vindmøllemillioner – og får det

Haderslev For abonnenter

Kaptajn Haddock fra Haderslev: – Usandheder, smålig, skruppelløs, sjusk og slendrian!

Esbjerg

Efter fald fra skrænt: Ung mand kørt på hospitalet med ambulance

Annonce