Annonce
Sønderborg

Vester Sottrup genopfører afstemningen som i 1920

Forsamlingsgården i Vester Sottrup var fyldt til bristepunktet efter afstemningen i 1920. Det bliver den også 9. februar i år, hvor 100-året for begivenheden markeres. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Sundeved.
100 år efter, at et overvældende flertal stemte Vester Sottrup og Nybøl hjem til Danmark, deltager næsten 100 frivillige og 150 borgere i en ny historisk afstemning om, hvorvidt deres sogne skal høre til Danmark eller Tyskland.

Vester Sottrup: Den dag, indbyggerne i Vester Sottrup og Nybøl i 1920 gik i stemmeboksen og stemte deres område tilbage til Danmark, var en stor begivenhed i de to små sogne. Det bliver markeringen af 100-års dagen også: Næsten 100 frivillige planlægger et arrangement 9. februar, som inddrager spejdere, ryttere, korsangere og aktive i lokalhistorisk arkiv.

- Det bliver en af de største fester, vi til dato har holdt i Forsamlingsgården. De 150 billetter var revet væk på fire timer, vi har 20 på venteliste, og folk bliver ved at henvende sig, fortæller Tage Schmidt, tovholder for projektet.

Forleden gennemgik han drejebogen for dagen med en række af frivillige: Der skal Dannebrog i gaderne med kopi af de gamle valgplakater i flagstængerne, og foran Forsamlingsgården i Vester Sottrup skal ryttere ankomme til hest, stige af sadlen og gå ind for at stemme, som mange gjorde dengang i 1920. Hestevogne med kuske er også engageret.

Målet er, at dagen bliver så tro en kopi som muligt af afstemningen i 1920. Man ved f. eks at et dansksindet par, Peder og Magadelen Moos, forinden havde lagt et stort arbejde i at skaffe flagstænger og Dannebrog. Han havde gennem flere dage kørt til Søgaard med hestevogn for at hente granstammer, som blev afbarket, mens hun havde organiseret fordeling af nysyede Dannebrog, de fik tilsendt fra Danmark.

Annonce
På afstemningsdagen 10. februar var der trykt sanghæfter med danske sange. Nogle af dem skal også synges nu 100 år efter. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Klædt som dengang

- Vi håber så mange tilmeldte som muligt møder op i tøj fra 1920, siger Arne Jessen, som selv møder op i sort jakke og med høj hat.

Han har sammen med Jørgen Otzen fået opgaven at afvikle valghandlingen.

Spejderne udleverer kopi af de originale kuverter til stemmesedler, og når deltagerne har puttet deres stemmer i to originale stemmeurner, samles de til sønderjysk kaffebord. Der bliver foredrag om baggrunden for afstemning, krydret med folkedans og korsang, indtil afstemningsresultatet er klar. Ikke anno 2020, men det, der var resultatet i 1920, hvor 93,3 procent af vælgerne i Vester Sottrup stemte dansk.

Sådan sluttede arrangementet i 1920. I 2020 bliver der også fakkeloptog og gudstjeneste:

- Det har vi valgt at lade indgå for at ære de faldne i første verdenskrig. Det var jo deres indsats i krigen, der gjorde afstemningen mulig, forklarer Arne Jessen.

Datoen bliver heller ikke 10. februar som i 1920. Folkene i Vester Sottrup tager forskud på glæderne ved at gennemføre deres afstemningsfest søndag 9. februar.

Underholdningen var sparsom i 1920, derfor var folkedansere et festligt indslag i afstemningsfesten i Vester Sottrup i 1920. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Sundeved
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce