Annonce
Sport

Vesti er europamester i Formel 3

Glæden var stor, da Frederik Vesti og hans team havde sikret sig det europæiske mesterskab i Formel 3.
Frederik Vesti kan kalde sig mester tre løb før sæsonafslutningen.

Mugello: Med to sejre og en fjerdeplads på den italienske bane Mugello sikrede Frederik Vesti, Filskov/Vejle, sig i weekenden det europæiske mesterskab i Formel 3. Klassen er den næststørste i Formel 3-regi - kun overgået af det internationale Formel 3-mesterskab, hvor Christian Lundgaard har kørt i denne sæson.

Med sejren i den europæiske klasse, kan det blive næste skridt for Frederik Vesti, der drømmer om at tage skridtet op i Formel 1. Det kommer til at kræver store sponsorbeløb og endnu flere topresultater fra den unge kører.

Hans primære mål i denne sæson var mesterskabet, og det blev en realitet tre løb før sæsonafslutning på Monza om to uger.

Med to sejre og en fjerdeplads på italienske Mugello kom mesterskabet i hus. En bane, der regnes for en af de mest teknisk krævende i kalenderen og en bane, som Vesti aldrig tidligere har kørt race på.

- Mit livs største dag! Kun de, der har prøvet noget lignende, kan forstå, hvor stort det her er. Hver eneste time i døgnets 24 timer tænker jeg race. Når jeg aktivt forbereder mig. Når jeg lader op. Når jeg restituerer. Jeg elsker det her overalt. Tænk jeg har fået lov til at vise, hvad jeg kunne i en racerbil, jubler Frederik Vesti.

- Min manager har ført mig hertil. Hun troede på mig før alle andre. Hun viste mig en standard, der er højere end andres. Hun skabte mit stærke personlige team, som har rykket mig enormt. Hun har hidtil rejst over 15 millioner kroner til min karriere og dermed muliggjort, at jeg kunne få de allerbedste sæder i de allerbedste teams, siger Frederik Vesti

Årets afsluttende race køres på Monza den 18-20. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce