Annonce
Kolding

Vestjyllands Andel overtager AgroLand i Vamdrup

Kristian Würtz, butikschef i Energi & Hobby, der er ejet af Vestjyllands Andel, der overtager både Agroland og navnet fra Søren Hviid. PR foto
Med virkning fra den 1. oktober 2019 overtager Vestjyllands Andel aktiviteterne i AgroLand i Vamdrup. I samme forbindelse ændrer grovvareselskabets fysiske butikker navn fra Energi & Hobby til netop AgroLand.

Vamdrup: Med det 1800 kvadratmeter store butiksareal er AgroLand i Vamdrup én af landets største specialforretninger inden for salg af foder og artikler til hobby- og kæledyr.

Siden åbningen i 2002 har AgroLand været ejet af Søren Hviid, som dog snart har sidste arbejdsdag i butikken. Pr. 1. oktober overtages alle aktiviteterne af Vestjyllands Andel.

- Vi har nu drevet denne virksomhed siden 2002, og jeg fylder snart 57 år. Så hvis jeg vil prøve noget andet i min karriere, skal det være nu. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne afhænde AgroLand til en virksomhed, som tror på konceptet og endda vil udbygge det yderligere – og nu med endnu flere butikker rundt om i landet, hvor der kommer til at stå AgroLand på facaden, siger Søren Hviid i en pressemeddelelse.

Annonce
Vi har nu drevet denne virksomhed siden 2002, og jeg fylder snart 57 år. Så hvis jeg vil prøve noget andet i min karriere, skal det være nu. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne afhænde AgroLand til en virksomhed, som tror på konceptet og endda vil udbygge det yderligere.

Søren Hviid,

Stor tilfredshed

I Vestjyllands Andel er der også stor tilfredshed med aftalen. Grovvareselskabets nuværende fysiske butikker er placeret i Snejbjerg, Tvis, Grønhøj og Næsbjerg, og med overtagelsen af AgroLand får man dermed mulighed for også at skabe synlighed i det sønderjyske område.

- I AgroLand får vi en fantastisk flot butik, som komplimenterer vores fire Energi & Hobby-butikker rigtigt godt. Både pga. placeringen, men også fordi den har et lidt andet sortiment. Samtidig er det en stor fordel, at vi overtager en moderne webshop, som giver os mulighed for at servicere vores kunder endnu bedre end førhen, siger Kristian Würtz, butikschef i Energi & Hobby.

Han fortæller i samme forbindelse, at AgroLand som udgangspunkt vil fortsætte som hidtil. Derfor har Vestjyllands Andel også valgt at fastholde butikkens tre medarbejdere.

Et solidt fundament

- Planen er, at vi vil bygge ovenpå det solide fundament, som AgroLand allerede har skabt. I samspil med vores nuværende butikker vil vi således kunne tilbyde et endnu større sortiment, som taler til kæledyrsejerne, hus- og haveejerne, hobbylandmændene og så videre under ét samlet brand, påpeger Kristian Würtz

Han bakkes op af Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel.

- Vi ser købet af AgroLand som en naturlig styrkelse af vores landhandel. Ved samme lejlighed får vi et mere mundret navn på vores detailvirksomhed og en større kritisk masse i forbindelse med indkøb. Vi ser frem til at udvikle AgroLand-brandet yderligere i de næste år, lyder det fra Steen Bitsch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce