Annonce
Billund

Vestjysk Bank er ny sponsor: Tegner to års kontrakt med Engsøløbet

Engsøløbet i Grindsted genopstår den 16. juni efter to års coronapause. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Genopretningsplanen for egnens største motionsløb, Engsøløbet i Grindsted, er i fuld gang. Vestjysk Bank har skrevet under på en toårig sponsorkontrakt.

Grindsted: Engsøløbet har holdt pause i et par år på grund af corona.

Men i år genopstår løbet, der afvikles torsdag den 16. juni klokken 18 med start og mål ved Lynghallen, som tidligere. Det oplyser arrangørerneAtletikklubben Heden & Grindsted Motion i en pressemeddelelse.

Engsøløbet har haft det lokale pengeinstitut, Den Jyske Sparekasse, som sponsor siden det første løb i 1976, men under løbets coronapause fusionerede sparekassen med Vestjysk Bank.

Annonce

- Vi var selvfølgelig en smule spændte på, om de stadig var ombord - samtidig med, at vi jo skal have kontaktet vores trofaste løbere og rekrutteret nye. Men heldigvis sagde banken straks ja til endnu et torårigt sponsorat, da vi kontaktede dem, siger Engsøløbets PR- og sponsoransvarlige, Erik Holme Bertelsen fra AK Heden i pressemeddelelsen.

Samler lokalsamfundet

- I Vestjysk Bank er vi stolte over endnu en gang at være hovedsponsor for Engsøløbet, som har været en fast årlig begivenhed i Grindsted i mere end 40 år. Vi vil gerne støtte op om arrangementer, som samler lokalsamfundet, og det er netop, hvad Engsøløbet gør. Det er et hyggeligt løb, hvor der er plads til alle – lige fra børnefamilien til det ambitiøse løbehold. Derfor glæder vi os til, at startskuddet til løbet nu skal lyde igen efter to års pause, siger Dorthe Brinkmann, filialdirektør i Vestjysk Bank Grindsted.

I praksis er sponsoratet lig med – godt og vel - underskudsgaranti til byens og egnens gamle løb. For årets første penge er allerede brugt. Løbet har fået trykt en flot plakat, og løbsledelsen fra AK Heden og Grindsted Motion er selv i gang med at husstandsomdele 3.000 flyers i byen og til nærliggende motionsløb, ligesom der bliver udgifter til Facebook-annoncer.

Annonce

Ingen fast succesmål

- I gamle dage var løbet en rigtig god forretning for begge klubber. Men i år og næste år er vort mål at genskabe en rigtig god fælles begivenhed, der samler Grindsted og bliver en fed oplevelse for vores normalt mange løbende gæster udefra. Vi er meget ydmyge omkring det. Vi ved godt, at vi har en god historik at trække på, men også at vi er i stadig hårdere konkurrence med andre løb, og at det er betydeligt nemmere at fortsætte en etableret succes år efter år end at skulle genrejse et løb efter to års coronapause, mener Erik Holme Bertelsen.

Arrangørerne har ikke sat noget fast succesmål for deltagerantallet.

- Vores mål er at skabe en fed aften, så løbet vokser næste år. Men vi håber, at løbere, motionister og resten af byen vil bakke os op, så vi nærmer os de knap 600 løbere fra vort seneste Engsøløb for tre år siden, uddyber Erik Bertelsen.

Man kan vælge mellem to ruter. Enten begynderruten på to kilometer eller den almindelige på 7,5 kilometer.

Vores mål er at skabe en fed aften, så løbet vokser næste år

Erik Holme Bertelsen

Alle kan deltage. Tilmelding på sportstiming.dk senest onsdag den 1. juni.

Mere info på engsolobet.dk

Annonce
Billund For abonnenter

Nanna bad politikerne om tilskud til hjemmepassende forældre: Nu kan hun søge - og det giver ro på familielivet

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Se billederne: Allans hus kostede 85.000 kroner - det er noget gammelt lort

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Sønderborg For abonnenter

Anklaget for mishandling af sine seks børn: Familiefar frygter udvisning til Kosovo

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg raser over fortsat benspænd: Ghetto-loven står stadig i vejen for integration af ukrainske flygtninge-familier

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Esbjerg

Drama om milliard-projekt på Esbjerg Havn: Din Forsyning har tabt tålmodigheden og er klar med erstatningskrav mod leverandør af gigantisk flis-keddel

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv For abonnenter

Seneste regnskab viser et uventet underskud: Nu skærer dagligvarebutik en time af åbningstiden

Navne For abonnenter

I mange år mærkede tidligere folketingsmedlem ikke efter, når kroppen sagde fra: Nu har Marlene og familien sat forbruget kraftigt ned og taget en stor beslutning

Erhverv

Overvældende interesse for at købe nedlagt politistation: Kan ende i en budrunde

Annonce