Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vestjysk Bank udskyder afdrag: - Vi vil gå langt for at stå bag vores kunder

- Vi har lige præsenteret det bedste regnskab i bankens historie. 2020 så rigtig lys og god ud, og nu står vi så og kigger ind i noget, der måske kan ende med recession, siger Jan Ulsø Madsen, direktør i vestjysk Bank. Arkivfoto: Morten Stricker
Vestjysk Bank kunne i februar præsentere det bedste regnskab i bankens 146-årige historie, og så ind i et 2020, hvor alt så lyst ud. - Nu ser alt anderledes ud, siger direktør Jan Ulsø Madsen.

Vestjylland: Langt de fleste privatkunder i Vestjysk bank vil i løbet af de kommende dage få en besked i deres e-boks.

Her tilbyder banken - i lyste af corona-krisen - at udskyde eventuelle afdrag til banken i foreløbig seks måneder.

- Samtidig er vi klar til at samle folks eventuelle afdrag til realkreditinstitutter op - forstået på den måde, at de for langt de fleste kan konverteres om til en kassekredit, siger bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen.

- Vi gør det, fordi der kan være folk, der mister deres arbejde - måske kortvarigt. Men de skal også vide, at vi vil gå rigtig langt for at stå bag vores kunder, og vi ved godt, at de er ramt af en situation, som de ingen indflydelse har på. Mange er usikre og bekymrede - også for deres privatøkonomi, hvis de mister deres arbejde. Her vil vi gerne imødegå noget af den bekymring, siger Jan Ulsø Madsen.

Han roser regeringen for at være hurtigt ude med omfattende hjælpepakker til erhvervslivet:

- Men vi vil fra bankens side også gerne vise, at vi klar til at gå rigtigt langt, og vi kan jo se, at arbejdsløsheden stiger og markederne reagerer hurtigt på situationen, siger Jan Ulsø Madsen.

Annonce

Fra rekord til recession

Også erhvervskunderne kan se frem med tilbud om "hjælp" fra banken:

- Alle erhvervskunder vil blive kontaktet direkte, men det kan være meget forskelligartede løsninger, der kan være nødvendige for dem, der kan få brug for hjælp. Der er forskel på, hvor meget hjælp, de kan få af regeringens hjælpepakker, så det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvad der er behov for, siger bankdirektøren.

Jan Ulsø Madsen fortæller, at banken står solidt og forsikrer, at Vestjysk Bank skam er polstret til at kunne komme igennem den nuværende krise:

- Men det går meget stærkt for tiden. Vi har lige præsenteret det bedste regnskab i bankens historie. 2020 så rigtig lys og god ud, og nu står vi så og kigger ind i noget, der måske kan ende med recession. Men heldigvis har vi ikke lavet en udlodning i forbindelse med vores regnskab. Vi har brugt pengene til at polstre os yderligere. Det betyder, at vi står på fast grund, og vi kan gå langt for at hjælpe vores kunder, siger Ulsø Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce