Annonce
Tarm

Vestjysk Bank kræver penge for opsparingen

Penge danske kroner. Arkivfoto: Michael Bager

Holstebro: Renten er faldet i både Danmark og resten af Europa, og det har fået flere danske pengeinstitutter til at indføre negative indlånsrenter for privatkunder. Den vogn hopper Vestjysk Bank nu også på, og det sker fordi det ser ud til at tendensen med de lave renter ikke ændrer sig foreløbigt.

- Vi har fulgt udviklingen i renteniveauet meget nøje gennem de seneste år, og særligt de seneste måneder. Vi har løbende sænket vores indlånsrenter for at tilpasse os situationen, og siden oktober 2019 har vores erhvervskunder betalt en negativ indlånsrente på 0,75 procent pro anno. Nu er vi nået et punkt, hvor vi også er nødt til at reagere i forhold til vores privatkunder, idet det meget lave renteniveau ser ud til at fortsætte flere år frem, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank, i en pressemeddelelse.

Annonce

Betaler til Nationalbanken

Udviklingen skyldes først og fremmest, at der siden finanskrisen spares mere op og lånes mindre ud. De fleste pengeinstitutter har således i dag et overskud af indlån, der skal placeres i Nationalbanken. Siden 2012 har indskudsbevisrenten i Nationalbanken været negativ, og det betyder, at pengeinstitutterne skal betale 0,75 procent pro anno i rente til Naionalbanken for at få lov til at have pengene stående.

Derfor overfører Vestjysk Bank i lighed med flere andre pengeinstitutter nu de negative indlånsrenter til deres privatkunder. Konkret betyder det for kunderne, at de nu skal betale for at have pengene stående i banken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce