Annonce
Tarm

Vestjysk Bank kræver penge for opsparingen

Penge danske kroner. Arkivfoto: Michael Bager

Holstebro: Renten er faldet i både Danmark og resten af Europa, og det har fået flere danske pengeinstitutter til at indføre negative indlånsrenter for privatkunder. Den vogn hopper Vestjysk Bank nu også på, og det sker fordi det ser ud til at tendensen med de lave renter ikke ændrer sig foreløbigt.

- Vi har fulgt udviklingen i renteniveauet meget nøje gennem de seneste år, og særligt de seneste måneder. Vi har løbende sænket vores indlånsrenter for at tilpasse os situationen, og siden oktober 2019 har vores erhvervskunder betalt en negativ indlånsrente på 0,75 procent pro anno. Nu er vi nået et punkt, hvor vi også er nødt til at reagere i forhold til vores privatkunder, idet det meget lave renteniveau ser ud til at fortsætte flere år frem, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank, i en pressemeddelelse.

Annonce

Betaler til Nationalbanken

Udviklingen skyldes først og fremmest, at der siden finanskrisen spares mere op og lånes mindre ud. De fleste pengeinstitutter har således i dag et overskud af indlån, der skal placeres i Nationalbanken. Siden 2012 har indskudsbevisrenten i Nationalbanken været negativ, og det betyder, at pengeinstitutterne skal betale 0,75 procent pro anno i rente til Naionalbanken for at få lov til at have pengene stående.

Derfor overfører Vestjysk Bank i lighed med flere andre pengeinstitutter nu de negative indlånsrenter til deres privatkunder. Konkret betyder det for kunderne, at de nu skal betale for at have pengene stående i banken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce