Annonce
Varde

Vestjysk mand er fængslet i sag om vold mod lille barn

Foto: Claus Fisker: Ritzau Scanpix
Dommer i Esbjerg skal tage stilling til sag om grov vold mod toårig.

En mand fra Varde-egnen blev søndag formiddag anholdt af politiet, der sigter ham for grov vold mod en dreng på to år.

Ifølge sigtelsen mod manden skulle han tidligere på ugen have løftet drengen og kastet ham to gange ned i en sofa, så barnet brækkede det ene lårben.

- Det er selvfølgelig skaden, der gør, at vi sigter efter den grove voldsparagraf, siger senioranklager Britt Ankersø, som ikke ønsker at oplyse relationen mellem manden og den lille dreng.

Ud på eftermiddagen søndag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor Britt Ankersø bad dommeren varetægtsfængsle manden for grov vold.

Manden, der er 39 år gammel, erkendte under retsmødet, at han har udøvet vold mod barnet, men han forklarede, at han ikke havde til hensigt at skade det. Desuden mener han, at der var tale om vold - ikke grov vold.

Dommeren vurderede, at der er en begrundet mistanke mod manden, der skal sidde varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Manden har valgt ikke at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce